Hilsen fra Jesper

Fredag den 9. november 2006. Torsdag var min næstsidste dag i Bosnien Hercegovina i denne omgang.

Vi (Mehmed, Nebojsa og jeg) fremlagde vores arbejde angående et program for overvågning af miljøtilstanden i floder og søer for repræsentanter for ministerier og de tre vandkompagnier. Jeg synes selv at vi havde lavet et godt stykke arbejde, og det fik da også en god modtagelse - så vidt jeg kan vurdere. Nu skal det så præciseres og afpudses i samarbejde med og de tre vandkompagnier.

Om aftenen var vi ude at spise sammen, og derefter var vi til koncert med ungdomsorkesteret fro den sydøstlige del af Europa (som samler musikere fra hele eks-Jugoslavien) som spillede Mozart – og gjorde det udmærket.

Det inspirerede mig til følgende filosofiske betragtninger:

Krigen i Bosnien og eks- Jugoslavien var ikke kun en angrebskrig og etnisk udrensning fra serbernes side i forhold til primært muslimerne, men også et opgør mellem den del af befolkningen der henter deres identitet fra religiøs-etnisk tænkning, og de grupper hvor man gerne vil leve et godt liv sammen og hvor religiøs-etnisk tilhørsforhold er af mindre betydning: Den jugoslaviske tænkning.

Højborgen for den ”jugoslaviske tænkning” var netop Sarajevo, hvor religionen spillede en ringe rolle og der var mange ”blandede” ægteskaber. Alt dette gik til under krigen, og Sarajevo er nu blevet en by domineret af den muslimsk- bosniske befolkningsgruppe. Da Sarajevo samtidig er det administrative og geografiske midtpunkt i Bosnien-Hercegovina, kan man sige at muslimerne på dette punkt har vundet krigen, selv om de er blevet etnisk udrensede fra mange andre byer og store landområder.

For mig viser Bosniens historie hvor katastrofalt det går når man blander religion ind i politik. Opsplitningen af landet i de tre befolkningsgrupper (som ellers i vidt omfang har den samme kultur og måde at tænke på) og krigen mellem dem har ingen vindere blandt folk i almindelighed – den brede befolkning er tabere: De der ikke er blevet dræbt under krigen, eller er flygtet til udlandet er plaget af en dårligt fungerende økonomi, en meget høj arbejdsløshed og et meget ineffektivt og dyr offentlig administration: Alle ting skal gøres tre gange og ingen har det overordnede ansvar for at få noget til at fungere.

Og selv om sammenblandingen mellem religion og politik er årsagen til arbejdsløshed og fattigdom, stemmer folk på de religiøst etniske partier, og sætter deres børn i etnisk adskilte skoler – meget mærkeligt.

I vores projekt samarbejder vi med
- to Ministerier: et katolsk/kroatisk-muslimsk/bosnisk og et ortodoks/serbisk
- tre vandkompagnier: et katolsk/kroatisk, et muslimsk/bosnisk og et ortodoks/serbisk
Som med vores hjælp skal lave en fælles plan for forbedring og overvågning af floder og søer.

Der er som om der sidder tre orkestre i hvert sit hjørne af de samme rum med hver sin dirigent og spiller det samme stykke af Mozart.

Det er så vores opgave at rende fra det ene hjørne til det andet, for at koordinere og forsøge på at få musikken til at lyde nogenlunde. Alle ved at den eneste rigtige løsning er at samle alle musikerne et sted med en dirigent, men det er ikke tilladt at sige det højt.

Eller bedre: At overbevise de tre etniske grupper om at de skal koordinere deres arbejde og udveksle erfaringer.