mandag, december 07, 2009

 

Lilo Marked Tbilisi, 6. december 2009





Søndag gik turen til Tbilisi’s største marked, som ligger på hovedvejen mod øst mod vindistriktet et lille stykke uden for Tbilisi. Vlado have fundet ud af at bus nr. 67 fra hovedbanegården gik ud til markedet, og vi fandt også bussen uden besvær. Den var allerede proppet med mennesker da vi kom, men vi fik os mast ind. Så gik turen af sted. På et af stoppestederne undervejs var der en større forsamling som også gerne ville med, og på forunderlig vis lykkedes det at få dem proppet ind i bussen. Udtrykket: ”stuvet sammen som sild i en tønde” fik nyt perspektiv på den tur.

På markedet var der næsten lige så proppet som i bussen. Det var mest tøj der blev solgt, tilsyneladende til den jævne Tbilisi indbygger, som slet slet ikke har råd til at købe tøj i de fancy butikker der ligger på Chavchavadze Avenue hvor jeg bor (se det sidste billede).

Da busserne var stort set lige så proppede da vi skulle tilbage flottede vi os og tog en taxa til en 50’er.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?