Hilsen fra Jesper

Vlado inviterede resten af projektteam’et til en forestilling i det nyrestaurerede teater i Tbilisi. Den meget populære forestilling var med traditionelle Georgiske danse i moderne opsætning –meget imponerende.

Klosterkomplekset Davit Gareja ligger i Georgiens sydøst del på grænsen til Azerbaijan. Det blev i det 6. århundrede grundlagt af David (St. David Garejeli), en af de 13 Assyriske munke som kom til Georgien på det tidspunkt. Måske blev klostrene placeret på stedet på grund af den flotte beliggenhed, måske fordi det er muligt at opsamle vand på bjergryggen (der er et ret fancy system til at opsamle regnvand med riller i bjergene og cisterner), der går det muligt at overleve i halvørkenen.

Klostrene ligger i et fantastisk måneagtigt landskab. Man kan godt forstå at munkene følte sig nærmere gud på det sted. Udsigten fra bjergryggen hvor klostret ligger i klart vejr, som den dag vi var på besøg, er fantastisk. Mod nord danner Store Kaukasus bjergkæden en lang kæde og hvide toppe, og mod syd en tilsvarende men lidt mindre imponerende bjergkæde: Det Lille Kaukasus.

Klostrene var et religiøst og kulturelt centrum gennem århundrede, og i nogle perioder har klostrene ejet omfattende landbrugsområder og mange landsbyer. I Sovjettiden var området militært træningsområde, og mange af de fanatiske freskoer i huleklostrene blev kraftigt beskadigede.

På vejen tilbage til Tbilisi spottede Vlado en bjørn et lillebitte bur, som var stillet op ud for en restaurant (selv om bjørne er på den Georgiske rød liste over beskyttede arter, men det bliver tilsyneladende ikke taget så tungt!). Bjørnen optrådte med at drikke et eller andet (måske saft) af plastikflasker som blev rakt frem af de besøgende.

Da vi nu var midt i vinområdet ville vi gerne købe noget lokalt hjemmebrygget vin. Så vi gjorde en lille afstikker til en lokal landsby hvor vi spottede en gammel mand der var i gang med at transportere brænde hjem med sit æsel. Vi (dvs. Dima) spurgte ham hvor vi kunne købe vin og han sagde at vi kunne købe noget af ham. Vi blev inviteret indenfor i hans hus så vi kunne smage på vinen. Der blev også budt på ost og brød for vi kunne ikke købe vin uden at blive beværtet. Den gamle mand på 86 levede sammen med sin kone på 78 i deres velholdte hus uden nogen form for hjælp, så det må meget sund vin de laver. Jeg fik 10 liter med mig hjem, som vil holde mig sund i lang tid! Børnene var så vidt vi kunne forstå i Tbilisi og de to gamle måtte klare sig i deres lille velholdte hus uden drikkevand (de klarede sig med regnvand). Da vi havde socialiseret en tid blev æslet der stod i indhegningen udenfor utålmodigt, og sparkede på døren ind til gårdspladsen. Det blev også lukket ind så det kunne deltage i selskabeligheden. De to gamle fortalte at de var vældig glade for de penge for deres vin fordi de skulle til bryllup næste dag og så kunne de give lidt penge til brudeparret, således som traditionen er. Det var åbenbart ikke hver dag de fik penge mellem hænderne.

Min Carl Bro kollega Birthe var på besøg og ville gerne se noget andet end Tbilisi, så Vlado, Birthe og jeg kørte med Dima til Sighnaghi, et populære feriested i Georgiens vinområde i den østlige del af Georgien.

For nogle få år siden blev byen blevet kraftigt renoveret for at tjene som turistcentrum, og byens centrum er meget anderledes end andre georgiske byer jeg har set, med nyrenoverede huse. Byen ligger på en bjergkam med en fantastisk udsigt ud Alazani dalen (det vigtigste vinområde i Georgien) til de snedækkede Kaukasus bjerge.

Maleriet på det kommunistiske monument ved indgangen til byen viser hvad der er i fokus i den Georgiske kultur: Wein vieb und gesang (op. 333 af en vals af Johann Strauss II).

And cabbage seems to be an important part of the local diet.