Hilsen fra Jesper

For at træne lidt til vandreturen i Kaukasus (Svaneti) om en uge gik jeg en fem timers tur i dag. Først den ”sædvanlige” indtil centrum. Fra de berømte svovlbade gik turen op gennem det gamle jødiske kvarter til en ny halvfærdig kirke der ligger med flot udsigt over byen. Turen gik videre på den bjergryg der grænser op Tbilisi botaniske have mod syd (mod nord grænser haven op til byens gamle befæstning). På bjergryggen gik jeg i en fyrreskov, med nogle flotte udsigter over botanisk have og byen. Fra bjergryggen fandt jeg en fin sti ned til botanisk have, og jeg gik gennem den smukke have (nyrestaureret efter at have ligget hen som en ruin indtil 2002/3) tilbage til byen.

Fra jeg forlod kirken til jeg kom til indgangen til botanisk have var jeg helt alene, selv om jeg kun var ca. 20 minutters gang fra byens centrum. Der er masser af mennesker der promenerer på hovedgaden, men åbenbart ingen der har lyst til en tur op i bjergene omkring byen. Der var godt nok også midt på dagen og drønvarmt, så de lokale overlader til tossede udlændinge og kravle rundt i bakkerne omkring byen.

Der har nu været uro og demonstrationer her i Tbilisi fra lige siden før påske.

Mit indtryk er at oppositionen ikke har meget andet til fælles end ønsket om at komme af med Saakasjvili. Jeg har heldigvis ikke mærket noget til demonstrationerne, ud over at hovedgaden (der går forbi parlamentet) har været blokeret i en lang periode – det er meget behageligt at være fri for biltrafikken når jeg cykler ind til byen.

Der er stillet en række plastikceller op som symboliserer politiske fanger (se billede – det andet billede viser parlamentet). Men det er ligesom at hver gang jeg kommer forbi bliver der færre. Det er nok ikke fordi der bliver færre fanger, men snarere fordi oppositionen er ved at blive træt.

Livet går også videre her i Tbilisi uantastet af demonstrationerne. I det område hvor jeg bor er der flere læreanstalter og et universitet. Forleden da jeg kom forbi var der afslutning hvor de nye kandidater luftede deres kandidatoutfit, meget festligt – her kunne vi lære noget i DK.

Det er ikke nemt at finde ud af hvad der er op og ned i konflikten. Den tidligere forkvinde for parlamentet og allierede med Saakasjvili, Nino Burjanadze, anklager ham i et åbent brev til vesten for at være dybt udemokratisk (http://www.opendemocracy.net/article/a-georgian-appeal-open-letter-to-the-west). I anden artikel (http://www.georgiatoday.ge/article_details.php?id=6897) sammenkobles Nino Burjanadze med den Georgiske mafia – det er ikke nemt at finde rundt i de mærkelige alliancer! Begge dele er nok rigtigt.

Faktisk har Saakasjvili ryddet kraftigt op i den kriminalitet som har martret landet i hele perioden fra sovjetunionens opløsning til han kom til. Ellers kunne vi f.eks. ikke tænke på at tage til Svaneti, som var berygtet for kidnapninger. I min guide bog til vandreture i Georgien er det fremstillet således: I 2003 havde flere røverier mod grupper af turister i Svaneti ført til at turismen stort set ophørte. I begyndelse af 2004 efter at Saakasjvili havde overtaget magten sendte han en elite politienhed med helikopter til Svaneti hvor de ”tog hånd om” den værste mafiafamilie, med det resultat at der har været roligt siden og til at turisterne er kommet tilbage, dog ikke i samme antal som i sovjettiden.

Ud fra mine meget begrænsede erfaringer indtil nu har den manglende fremdrift på en række områder i høj grad sammenhæng med mentaliteten, som jeg synes jeg genkender fra Bosnien. Efter mange år under fremmed herredømme er georgierne blevet vant til at nogen udefra laver al planlægningen og tager de overordnede beslutninger, så de kan koncentrere sig om de mere kortsigtede og nære ting. Og så er der stadig udbredt korruption, selv om det første man bliver belært om er at Georgien er et land fri for korruption og at forsøg på at bestikke er strafbart.

Det store samtaleemne lige nu er at russerne (eller Putin som alle Georgiere hader, mens de synes godt om russerne) er i gang med at forberede en invasion i Georgien med Tbilisi som mål. For mig lyder det ekstremt usandsynligt, men det at det bliver diskuteret er ikke særlig rart.

Ifølge BBC’s landeprofil for Georgien er den største eksportartikel scrap metal (http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1102477.stm). Man se for sig hvordan Georgierne har styrtet ud for at demonteret hele sovjettidens industrielle infrastruktur og solgt den som gammelt jern. Nogle kloakdæksler er røget samme vej. Da min ven Vlado og jeg forvildede os ud på en af de store indfaldsveje så jeg efter at have cyklet et stykke tid ude i vejkanten at alle kloakdækslerne manglede, godt at jeg ikke havnede nede i en af hovedkloakkerne!

Jeg synes at vores projekt trods alt skrider godt frem, både hvad angår det faglige og formidlingen af samarbejdet mellem de tre lande. Avisartiklen fortæller lidt mere om projektet. Kan ses i stort format hvis man klikker på dem.