søndag, oktober 29, 2006

 

Mostar 29-10-2006





29-10-2006
Billede 1: Broen
Billede 2: Middagen
Billede 3: Et beskedent udvalg af kattene
Billede 4: Broen fra restauranten (der er netop hoppet en ud fra broen – skumsprøjtet anes)
30-10-2006: Lisbeth er her på en 5 dages ferie, og søndag tog vi toget til Mostar. Det gik 6.25, så vi skulle ukristelig (eller umuslimsk når det nu er her i Sarajevo) tidligt op. Heldigvis var det lige den dag hvor skiftet fra sommertid til vintertid fandt sted så det gav os lige en time ekstra.
Turen går gennem bjergene, med masser af tunneller. Det var strålende sol og skoven, som dækker det meste af bjergene var i efterårsfarver, så det var en meget flot tur. Naturen og klimaet er helt forskellig fra Sarajevo til Hercegovina, hvor Mostar er hovedstaden. Sarajevo har fastlandsklima mens Mostar har middelhavsklima.
Mostar er en meget charmerende, hyggelig og turist præget by. Og den berømte bro er altid flot, lige meget hvor mange gange man har set den. Vi spiste på en restaurant med en meget flot udsigt over floden, skarpt overvåget af 6-8 katte, som så meget misundelige og bedende ud.

tirsdag, oktober 24, 2006

 

23-10-2006 lejlighed i Sarajevo




23-10-2006: Jeg har altid drømt om at bo et sted med en flot udsigt, så da jeg fik chancen for at leje en lejlighed i Sarajevo, hvor jeg kunne opholde mig mens jeg arbejder på de to projekter jeg er med i Bosnien-Herzegovina: miljøbevidsthed og vandkvalitet. Lejligheden ligger i den gamle bydel: Wratnik med bymur og det hele for enden af den dal Sarajevo ligger i og med en fantastisk udsigt over byen og bjergene rundt om, men nu er det desværre snart slut – suk.

I dag er det Byram (Eid al-Fitr) den muslimske helligdag som afslutter fasten: Ramadan. Når jeg går fra lejligheden til kontoret (ca. 35 minutters rask gang) går jeg det mest af vejen på byens hovedgade, som en stor del af vejen er gågade. Som regel er der meget stille om morgenen, men her på Byram morgenen var det næsten ikke til at komme frem for mennesker iklædt deres bedste tøj på vej for at fejre dagen.

 

Styregruppemøde



17-10-2006: Her er nogle billeder fra et styregruppemøde fra vores vandkvalitetsprojekt i Bosnien-Herzegovina, meget formelt og lidt anspændt.

fredag, oktober 20, 2006

 

Slivovic party - 13 oktober 2006




I 13-10-2006: I vores Projekt i Bosnien Herzegovina samarbejder vi med tre ”water companies” som samarbejdspartnere, et bosnisk/muslimsk, et kroatisk og et serbisk. I torsdag den 12 oktober tog vi til Bijeljina i den nord - østlige del af BiH for at holde møde med det serbiske vandkompagni, efter mødet fredag formiddag havde direktøren inviteret til Slivovic party på hans fars landsted.

Det viste sig at de netop denne dag var gået i gang med den årlige brygning af årets forsyning af Slivovic. Slivovic holdet var kommet med deres mobile bryggeri, faren have fyldt en kæmpe tønde med blommer som havde stået og gæret og så var der gang i bryggeriet, et hårdt arbejde som så ud at kunne vare flere dage, men også ville resultere i flere hundrede liter snaps. Landstedet var også forsynet med en gildestue med billard og bordtennis, så vi havde det vældigt hyggeligt.

Det eneste der ikke fungerede var det spidstegte lam vi var blevet stillet i udsigt. Ved en fejltagelse havde de fået leveret et levende lam i stedet for et der var stegt, så det stod og brægede ude haven, og var slet ikke klart til at blive spist, så direktøren måtte køre ind til en restaurant i byen og købe noget kød som for øvrigt smagte glimrende. Lørdag morgen kørte vi så tilbage til Sarajevo i noget svækket tilstand – heldigvis var det ikke mig der skulle køre.


Der Slibowitz ist in Serbien Nationalgetränk, für dessen Produktion jährlich ca. 70% der geernteten Zwetschken oder rund 424.300 Tonnen verarbeitet werden. Der Alkoholgehalt beträgt mindestens 37,5 Volumenprozent. In der Regel brennt man die šljivovica bei 47 Prozent. Apfelschnaps und Birnenschnaps werden mit höherem Alkoholgehalt gebrannt. Nach der Destillation wird der Obstbrand vielfach in Fässern aus Eichenholz gelagert.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?