fredag, juli 30, 2010
Rafting på Aragvi floden, 26. juli 2010
Monday Agnete, Mathias and I went on a rafting trip on the Pshavi’s Aragvi, a nice and not very difficult trip.
fredag, juli 09, 2010
Mtkvari and Ninotsminda, 26. – 27. juni 2010 - Doukhoborerne
Sammen med Birthe fra Carl Bro, Vlado, Eka og Daniel fra Eptisa (det spanske firma som sammen med Carl Bro har kontrakten på vores projekt) var vi på en weekendtur til de den Lille Kaukasus bjergkæde op langs Kura floden til grænsen til Tyrkiet.
Det meste af turen kørte vi langs Kura floden (eller Mtkvari som den hedder på georgisk) gennem et meget varierende og flot landskab.
Overskriften på vores tur var Doukhobors, som er en russisk sekt, som blev forvist fra Rusland under 1841 til 1845 under zar Nicholas I. Doukhobors er meget antiautoritære, de afviser kirken, præsterne og alle de kirkelige ritualer. Desuden er de pacifister. I stedet tror de på Guds tilstedeværelse i alle mennesker.
Efter at Rusland havde overtaget det nuværende Georgien, Armenien og Azerbaijan, fandt zar regimet det passende at forvise dem til Akhalkalaki distriktet, det højlands område som vi var på vej til at besøge.
I forbindelse med vores tur til Doukhoborerne besøgte vi nogle andre seværdigheder: Sapara Klosteret, Khertvisi borgen and Vardzia hule klosteret.
Sapara Klosteret blev bygget i det 10. eller 11. århundrede. Da Zar-Rusland besatte Georgien blev det overtaget af den russisk-ortodokse kirke. Under sovjettiden fungerede det som sommerskole for unge pianister. Nu er det blevet restaureret og fungerer igen som kloster.
Nogle fine freskoer er blevet bevaret i St. Sabas kirken
St. Sabas kirken er den dominerende bygning på klosterområdet
En kirkemodel på toppen af den lille kirke
Landskabet omkring kirken
Khertvisi borgen, som ligger ved sammenløbet mellem Mtkvari floden og Paravani Floden, er en af de ældste i Georgien, og den første borg på stedet daterer sig tilbage til det 2. århundrede for Kristus.
Storkene har gode tider i og omkring Doukhobor landsbyerne
En lille Doukhobor pige – landsbyen bar meget præg af afvandringen, de fleste huse lå i ruiner, eller var på vej til at blive ruiner
Typisk Doukhobor hus
Vi besøgte en gammel Doukhobor lærer. Her får vi forevist nogle traditionelle Doukhobor klædedragter
Højlandet vor Doukhobor landsbyerne lå
Vardzia
I det 12. århundrede byggede Konge Giorgi d. 3 et fæstningsværk her og hans datter Dronning Tamar etablerede et kloster her. Dette udviklede sig til en egentlig hellig by med mere end 2000 munke. Det blev kendt som Georgiens religiøse hovedsæde og kristendommens østligste grænse.
Selve byen består af 13 etager med mere end 400 rum og 6 mindre kirker. I et slag mod perserne i 1551 blev georgierne slået og Vardzia blev plyndret og forladt.
Fresko med dronning Tamar i Genopstandelses Kirken, som er centrum i hule-byen . Facaden af kirken forsvandt, ligesom størsteparten af hulebyen, ved et jordskælv i 1283, men det indvendige eksisterer stadig.
Hele hulebyen har oprindelig været skjult i klipperne og kun en tunnel har dannet adgang, men jordskælvet har lukket det hele op som når man tager laget af en dåse. Der er mange freskoer fra det 12. århundrede.
Udsigt over Mtkvari floden fra hulebyen.
Det meste af turen kørte vi langs Kura floden (eller Mtkvari som den hedder på georgisk) gennem et meget varierende og flot landskab.
Overskriften på vores tur var Doukhobors, som er en russisk sekt, som blev forvist fra Rusland under 1841 til 1845 under zar Nicholas I. Doukhobors er meget antiautoritære, de afviser kirken, præsterne og alle de kirkelige ritualer. Desuden er de pacifister. I stedet tror de på Guds tilstedeværelse i alle mennesker.
Efter at Rusland havde overtaget det nuværende Georgien, Armenien og Azerbaijan, fandt zar regimet det passende at forvise dem til Akhalkalaki distriktet, det højlands område som vi var på vej til at besøge.
I forbindelse med vores tur til Doukhoborerne besøgte vi nogle andre seværdigheder: Sapara Klosteret, Khertvisi borgen and Vardzia hule klosteret.
Sapara Klosteret blev bygget i det 10. eller 11. århundrede. Da Zar-Rusland besatte Georgien blev det overtaget af den russisk-ortodokse kirke. Under sovjettiden fungerede det som sommerskole for unge pianister. Nu er det blevet restaureret og fungerer igen som kloster.
Nogle fine freskoer er blevet bevaret i St. Sabas kirken
St. Sabas kirken er den dominerende bygning på klosterområdet
En kirkemodel på toppen af den lille kirke
Landskabet omkring kirken
Khertvisi borgen, som ligger ved sammenløbet mellem Mtkvari floden og Paravani Floden, er en af de ældste i Georgien, og den første borg på stedet daterer sig tilbage til det 2. århundrede for Kristus.
Storkene har gode tider i og omkring Doukhobor landsbyerne
En lille Doukhobor pige – landsbyen bar meget præg af afvandringen, de fleste huse lå i ruiner, eller var på vej til at blive ruiner
Typisk Doukhobor hus
Vi besøgte en gammel Doukhobor lærer. Her får vi forevist nogle traditionelle Doukhobor klædedragter
Højlandet vor Doukhobor landsbyerne lå
Vardzia
I det 12. århundrede byggede Konge Giorgi d. 3 et fæstningsværk her og hans datter Dronning Tamar etablerede et kloster her. Dette udviklede sig til en egentlig hellig by med mere end 2000 munke. Det blev kendt som Georgiens religiøse hovedsæde og kristendommens østligste grænse.
Selve byen består af 13 etager med mere end 400 rum og 6 mindre kirker. I et slag mod perserne i 1551 blev georgierne slået og Vardzia blev plyndret og forladt.
Fresko med dronning Tamar i Genopstandelses Kirken, som er centrum i hule-byen . Facaden af kirken forsvandt, ligesom størsteparten af hulebyen, ved et jordskælv i 1283, men det indvendige eksisterer stadig.
Hele hulebyen har oprindelig været skjult i klipperne og kun en tunnel har dannet adgang, men jordskælvet har lukket det hele op som når man tager laget af en dåse. Der er mange freskoer fra det 12. århundrede.
Udsigt over Mtkvari floden fra hulebyen.
Mtkvari and Ninotsminda, 26. – 27. juni 2010 - Doukhoborerne
Sammen med Birthe fra Carl Bro, Vlado, Eka og Daniel fra Eptisa (det spanske firma som sammen med Carl Bro har kontrakten på vores projekt) var vi på en weekendtur til de den Lille Kaukasus bjergkæde op langs Kura floden til grænsen til Tyrkiet.
Det meste af turen kørte vi langs Kura floden (eller Mtkvari som den hedder på georgisk) gennem et meget varierende og flot landskab.
Overskriften på vores tur var Doukhobors, som er en russisk sekt, som blev forvist fra Rusland under 1841 til 1845 under zar Nicholas I. Doukhobors er meget antiautoritære, de afviser kirken, præsterne og alle de kirkelige ritualer. Desuden er de pacifister. I stedet tror de på Guds tilstedeværelse i alle mennesker.
Efter at Rusland havde overtaget det nuværende Georgien, Armenien og Azerbaijan, fandt zar regimet det passende at forvise dem til Akhalkalaki distriktet, det højlands område som vi var på vej til at besøge.
