Hilsen fra Jesper

Vlado og jeg diskutere mulighederne for en weekend tur til Tusheti, og da vi fandt et rejsebureau, som så rimeligt seriøst ud slog vi til.

Tusheti ligger afsides på den anden side of Kaukasus i det nordøstlige hjørne af Georgien. Tusheti grænser op til Dagestan og Chechenien. Hele området er udlagt som naturpark. Sommeren varer kun ca. 4 måneder, og de fleste familier flytter med deres dyr ned i den varme Alazani dal (vin og frugt producerende del af Georgien) på sydsiden af Kaukasus om vinteren.

Det blev en spændende og oplevelsesrig tur. Desværre tog køreturen fra Tbilisi til Tusheti ikke 5½ time som rejsebureauet havde skrevet men 8½ time så det blev mest til at køre. Men køreturen var også spændende,

Først mod øst gennem Georgien til vi næsten nåede Sighnaghi så op til hovedstaden i Alazani dalen: Telavi (vinby nr. 1 Georgien), og derefter op i Kaukasus. Vejen tværs over Kaukasus bjergpasset i 2917 meters højde var meget dårligere og med endnu mere lodrette slugter end på turen til Svaneti – og det siger ikke så lidt! Der var lidt for mange vandhuller og lidt for ofte at halvdelen af vejen var skredet ned eller blokeret af nedstyrtede sten, så bilen måtte balancere på afgrundens rand.

Tusheti var en fascinerende oplevelse. Da vi kom, var bjergene netop var blevet dækket af den første nye sne. Stejle slugter og store græsgange og masser af skov. Ligesom Svaneti er Tusheti berømt for sine forsvarstårne som dog er af en noget anden konstruktion end i Svaneti. Kristendommen er aldrig rigtigt slået igennem. Det sædvanlige mix mellem kristendom og den oprindelige religion er her præget af hedenske symboler som ”Khati”, nogle små bygninger af sten, som kvinder ikke må komme i nærheden af.

På den gravplads vi besøgte var der nogle meget små stenhuse. Vores guide fortalte at folk tidligere når de følte døden nærme sig selv gik hen til et af husene, lukkede døren og lagde sig til at dø.

På vejen hjem var der en del forhindringer, som gjorde turen endnu længere end udturen. Først punkterede vi – den boulevards 4 hjuls trækker vi kørte med havde helt nedslidte dæk. Og da vores chauffør plus guiden, som også var med i bilen så kom i gang med at skifte hjulet viste det sig at den nøgle de skulle til at løse boltene var ødelagt. Så gik der lidt tid med at låne værktøj fra en lastbil der holdt i nærheden. Den næste forhindring var at de netop havde valgt søndag til at reparere på vejen (dvs. fylde de værste huller op og jævne det hele lidt ud, meget tiltrængt). Den sidste forhindring var nogle kæmpe fåre- og kvægflokke, som hyrderne var i gang med at drive ned i Alazani dalen, og de ikke var meget for at flytte sig for vores bil.

På vejen tilbage mødte vi igen den samme enlige belgiske cyklist på vej mod passet som vi dagen før havde mødt på vej op fra den anden side. Hård hund!

Nå men vi nåede frem lidt over 11 om aftenen, godt møre. Vores unge guide og chauffør holdt meget af ”musik”, og aldrig har jeg hørt så meget rap- og housemusik (tror jeg nok det var) som på den tur.

Min lørdags motionstur gik op til TV tårnet tæt ved hvor jeg bor. Det blev en meget afvekslende tur. Først op ad en sti som blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde. Da jeg kom op på bjergryggen prøvede art gå hen til Skildpadde Søen ikke så langt der fra i fugleflugtline, men der viste sig at være en kløft i vejen. På denne del af turen mødte jeg ikke et øje. Det var en flot tur med masser af flotte sommerfugle. På vej tilbage til TV tårnet havnede jeg i en stor Tivoli lignende forlystelsespark, med meget få gæster.