mandag, februar 29, 2016
Hvad bruger vi skatte-pengene til? – på Langeland og i hele Danmark
1. Ide
Langeland er den kommune i Danmark der har den højeste kommuneskatte-%, og Danmark kommer i mange sammenligningerne ud om det land i verden hvor befolkningen betaler den største del af deres indkomst i skat (indkomstskat, moms, forbrugsafgifter, ejendoms-/grundskatter, m.v.).
Det er udgangspunktet for at fortælle ”målløse” udlændinge fra i første række USA, men også andre lande hvorfor danskerne accepterer at betale så meget i skat (og om vi i virkeligheden accepterer det!), og hvad vi får for pengene.
Seminaret skal dels foregå på Langeland og dels i København, og skal give deltagerne (de ”målløse” udlændinge) et indtryk af hvordan staten indkræver pengene, og hvordan staten og kommunerne bruger pengene.
2. Baggrund
Da langelænderne betaler den højeste kommuneskat af samtlige 98 kommuner i Danmark og Danmark er det højst beskattede land er det fair at sige at Langeland er den højst beskattede plet på jorden. Samtidig er Langeland den fattigste kommune i Danmark ifølge flere opgørelser.
I lyset af den kolossale vækst i uligheden i USA gennem de sidste årtier har den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders gang på gang fremhævet Danmark som et eksempel på, hvad vil han gøre med USA, hvis han bliver præsident. Danmark er således blevet et varmt emne i den amerikanske valgkamp.
Derfor vil vi gerne fortælle om den ”danske model”, og hvordan den finansieres gennem beskatning. Fortællingen skal foregå dels på Langeland dels i København.
3. Program
Seminaret er planlagt til at vare i 8 dage:
- 1. dag: Opsamling af deltagere, overnatning i København, introduktion til kurset.
- 2. dag til 4. dag: På Langeland (verdens højst beskattede plet), evt. indkvartering på Tranekær Slot. Foredrag og diskussioner om den danske model. Besøg på langelandske institutioner, for at give et indtryk af hvad langelænderne får for deres skattepenge. Mulighed for individuel sightseeing på Langeland.
- 5 dag til 8 dag: I København. Foredrag og diskussioner om den danske model. Besøg på institutioner og Christiansborg. Mulighed for individuel sightseeing i København.
4. Indhold – mulige emner
Seminaret skal veksle mellem indlæg, diskussion og evt. arbejde i grupper - hvis deltagerne er interesserede i denne arbejdsform.
Forslag til emner:
1. Hvorfor accepterer danskerne verdens højeste skatter?
2. Hvordan indkræver det offentlige pengene - hvor meget er indkomstskat, andre skatter og forbrugsafgifter osv. Hvad bruges pengene til?
3. Hvor stor en del af det samlede BNP i DK går til offentlig service?
4. Hvor meget at skatterne går til ”service for alle” og hvor meget til udjævning af sociale forskelle?
5. Er der en rimelig balance mellem den af vores indkomst der går til skatter, moms og forbrugsafgifter og det der er til rådighed til forbrug? – repræsentanter for de partier der er repræsenteret i Folketinget.
6. Korruption i DK – hvordan og hvor meget - niveauet sammenlignet med andre lande? – Transparency DK
7. Tillid – betydningen af tillid for ”den danske model”.
8. Udligningsordninger mellem fattige og rige kommuner.
9. Centrum og periferi – hvordan håndteres det i DK?
10. Langeland Kommunes budget – udgifts- og indtægtssiden.
11. København Kommunes budget – udgifts- og indtægtssiden.
12. Hvordan bruges pengene? - besøg på Langelandske og Københavnske offentlige institutioner.
13. Uddannelsessystemet.
14. Børnefamiliers vilkår.
15. Ældreforsorg.
16. Det sociale sikkerhedsnet.18-65 årige der ikke er i gang med at tage en uddannelse og som er uden for arbejdsmarkedet, hvor mange og hvordan sikres de en indtægt/livsgrundlag?
17. De danske arbejdsmarked – hvordan fastlægges lønninger, og hvordan undgås konflikter på arbejdsmarkedet
18. Udviklingen i tillid til politikerne.
19. Kan ”den danske model” modstå presset fra flygtninge, indvandrere og arbejdskraft fra EU med lavere lønniveauer og en anden social sikkerhed?
20. Hvordan er mulighederne for at drive virksomhed i DK sammenlignet med andre lande (f.eks.: USA, UK, D, S, AUS)?
Referencer:
i. http://www.dr.dk/nyheder/udland/lektor-amerikansk-ulighed-goer-danmark-til-forbillede-praesidentkandidat
ii. http://edition.cnn.com/2016/02/17/politics/bernie-sanders-2016-denmark-democratic-socialism/
iii. http://www.information.dk/539713
iv. https://en.wikipedia.org/wiki/Taxation_in_Denmark
v. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2068705&vId=0
vi. http://www.taxindenmark.com/article.65.html
vii. http://money.cnn.com/2013/04/01/pf/taxes/top-income-tax/
viii. http://www.frugalconfessions.com/miscellaneous/denmark-highest-tax-rate-and-happiest-people.php
Forslaget til seminaret om den danske model er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html
fredag, februar 26, 2016
Turisme netværk på Langeland
1. Hvordan får vi flere turister til at besøge Langeland?
En fælles produktudvikling og erfaringsudvikling er en vej til at øge antallet af kunder i turistvirksomheder.
Et netværk mellem de turistvirksomhederne på Langeland kan hjælpe den enkelte virksomhed og hele gruppen af virksomheder i netværket til at øge deres indtjening, ved at tiltrække flere kunder. Netværket vil styrke den enkelte virksomheds indtjening gennem kollegial støtte og erfaringsudveksling samt fælles strategi og markedsføring.
Turistvirksomheder på Langeland er typisk små familie drevne virksomheder eller enkeltmands-virksomheder. Ikke alle har tilstrækkeligt kendskab til alle de administrative aspekter af at drive en virksomhed – her kan erfaringsudveksling, samarbejde og målrettede kurser være med til at øge antal af gæster, effektivitet og indtjening.
Fælles markedsføring er også en vej til at tiltrække flere turister til Langeland.
Netværket kan f.eks. bestå af
• Ejere af campingpladser,
• Bed & Breakfast (B & B),
• Service til lystfiskerturister,
• Hoteller,
• Restauranter og kroer,
• Bondegårdsferie.
Alt efter interesse og behov kan turisme netværk på Langeland organiseres som et netværk for alle eller flere af de ovennævnte turisme-aktører, eller separate netværk for hver type af aktører.
2. Erfaringer med turismenetværk fra Danmark
På Møn har de en lavet en fælles oversigt over B & B overnatningssteder: VELKOMMEN TIL BB-moen.dk, med mottoet. ” Vi hjælper dig med at finde det overnatningssted der passer præcis til dig.”
Landliv (se nedenfor) har medvirket til at starte flere netværk for mindre turismevirksomheder – henholdsvis på Lolland-Falster, i Roskilde og Holbæk.
På Lolland-Falster er der med hjælp fra Landliv etableret et netværk mellem henved 80 mindre turistvirksomheder, ”Den lille Turisme”. Formålet med netværket ”den lille turisme”, er at styrke den enkelte virksomhed gennem kollegial støtte og erfaringsudveksling.
– Netværket er opsøgende og åbent for at optage nye turistvirksomheder.
– Netværket ledes af en koordinationsgruppe.
– Netværket har en hjemmeside www.den-lille-turisme.dk
Fra www.den-lille-turisme.dk: Virksomhederne i ”Den lille turisme” er typisk ejet og drevet af en enkelt person, der ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til eller interesse i de administrative aspekter af at drive en virksomhed.
Netværket består af
• dygtige kunsthåndværkere,
• kunstnere,
• ejere af mindre bed and breakfast
• mm.
De giver dog hurtigt op, når de skal tage stilling til blanketter, hjemmesider osv. Det er med andre ord virksomheder, der oplever, at selv mindre administrative spørgsmål ender med at blive til store problemer og barrierer i deres hverdag.
Landliv er en socialøkonomisk virksomhed – et partnerskab en række virksomheder og organisationer. Det betyder, at selvom der ingen ansatte er i Landliv, så er der over 100 konsulenter, der kan trækkes på. Konsulenterne i Landliv repræsenterer en bred vifte af kompetencer der inkluderer fundraising, projektledelse, forskning, erhvervsudvikling og viden om de mange facetter, som landbruget arbejder med.
3. Erfaringer med turismenetværk fra udlandet
Irland har lavet et landsdækkende netværk af Bed and Breakfast overnatningstilbud. De skriver på deres hjemmeside: ”At bo i en irsk Bed and Breakfast bringer den besøgende tættere på irlænderne, deres kultur, traditioner og ægte irsk gæstfrihed. Kort sagt: Turisten kommer til at opleve den ægte Irland.”
Det Irske B & B netværk har etableret 70 portaler, mapper og regionale websteder - B&B Ireland Websites. En tilsvarende hjemmeside for Langelands B & B kunne f.eks. hjælpe turisterne med at finde:
A. Lokaliteter:
• By B & B
• B & B på landet.
• B & B ved havet
• B & B ved cykle- og vandreruter
• B & B i Historiske huse
B. Service
• Viden om lokale attraktioner
• Frisklavet morgenmad
• Faciliteter og vejledning for cyklister og vandrere
• Faciliteter og vejledning for kajakroere
• Faciliteter og vejledning for sportsdykkere
• Faciliteter og vejledning for turister der gerne vil se på fugle
• Faciliteter og vejledning for lystfiskere.
I Australien har man en række af tilsvarende netværk.
4. Referencer
i. http://www.langeland.dk/?vm=26655
ii. http://www.landliv.dk/den-lille-turisme/
iii. http://www.irelandbnb.com/
iv. https://www.business.qld.gov.au/industry/tourism/support-for-tourism-operators/industry-associations-and-support-for-tourism
v. https://www.smallbusiness.wa.gov.au/TourismBoost/marketing-tips-and-tricks/networking-and-memberships/
vi. http://bb-moen.dk/
vii. http://www.bedandbreakfastguide.dk/
viii. http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/strategi-kyst-og-naturturisme-2016
ix. http://www.kystognaturturisme.dk/om-os/partnerskab-for-%C3%B8stersoeturisme/
x. http://www.kystognaturturisme.dk/om-os/dokumenter-fra-partnerskab-for-%C3%B8stersoeturisme/
Forslaget til " Turisme netværk" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html
5. Hvilke turister kommer til Langeland?
Hvorfor vælger turister at besøge Langeland og hvad laver turisterne når de besøger Langeland?
Mange af vores turister kommer for at slappe af, bade fra vores strande, vandre og cykle. De vil også gerne besøge vores havne og byer. Og en stor %-del af vores turister kommer hertil for at fiske (lystfiskeri), og det er helt unikt i forhold turister i andre områder i Danmark. Mange kommer sejlende hertil. Men også seværdigheder, som f.eks. Langelandsfortet og Danmarks Naturfredningsforenings økologiske landbrug, Skovsgård, trækker mange besøgende.
De fleste turister er familier, der kommer for at slappe af, være sammen med deres børn, bade og opleve.
Men mange, både familier med børn og andre går efter en mere aktiv ferie, hvor sightseeing, vandring, cykling, dykning, fiskeri, kunst- og naturoplevelser spiller en stor rolle.
De turister der kikker ind i Turistkontoret på Torvet i Rudkøbing spørger typisk til attraktioner og oplevelser, de køber cykelkort og fiskekort, eller får vandre-brochurer. De spørger også efter steder at spise og i mindre omfang efter steder at overnatte – inklusiv sheltere.
På den seneste turist-messe i Odense gik spørgsmålene fortrinsvis på Langelands attraktioner, oplevelser, lystfiskeri osv. Men der var også gæster der spurgte efter vinter camping (fastliggere) og grupper der ønskede at arrangere en udflugt.
På den seneste turist-messe i Hamburg blev der spurgt til alle mulige typer overnatning på Langeland – og ellers attraktioner, oplevelser osv.
6. Hvad kan vi tilbyde de turister der kommer til Langeland?
Langelands lange kyststrækning, de fine strande, havnene, de attraktive skove og vådområder, med det rige dyrelive (ikke mindst det rige fugleliv af både træk- og ynglefugle) giver gode muligheder for at tiltrække turister som både vil slappe af, opleve og komme tæt på naturen.
Langeland byder på mange muligheder for kikke på fugle, opleve kunst og lystfiskeri både ved kysten og ude på havet
Langeland indbyder til en aktiv ferie. Og de mange cykel- og vandreruter giver gode muligheder for særlige pakkeløsninger.
mandag, februar 22, 2016
Uddannelser for Langelands turist-erhverv
1. Hvorfor uddannelse inden for turisme?
Turister stiller høje krav. Der kræves både viden og indsigt af både ledere, medarbejdere og sæsonansatte i Langelands turist erhverv for at leve op til turisternes forventninger. Det samme gælder andre, der leverer oplevelser til turisterne: F.eks. ansatte/frivillige, der fortæller om de Langelands attraktioner samt guider og historiefortællere, som formidler oplevelser af øens natur, kultur og kunst til turisterne. Alle skal de være dedikerede, servicemindede, imødekommende, sprogkyndige og fleksible for at turisterne får den bedst mulige oplevelse.
Målet er at turisterne får så god en oplevelse, at de kommer tilbage til Langeland, og, ikke mindst, anbefaler Langeland i deres bekendtskabskreds.
De turist relaterede uddannelser skal rette sig mod alle turismens aktører på Langland:
sommerhusudlejere,
campingpladser,
Bed & Breakfast,
service til lystfiskerturister,
hoteller,
restauranter,
samt
ansatte/frivillige der formidler attraktioner,
guider og historiefortællere.
De langelandske uddannelser inden for turisme, skal tage hensyn til, at mange af turismens aktører på Langland er små familie drevne virksomheder eller enkeltmands-virksomheder. Uddannelserne skal tage afsæt i deres behov.
Der er lavet en del undersøgelser af behovene for uddannelse af for turismens aktører, men ingen specifikt rettet mod Langeland turisme (så vidt jeg ved!).
Der er behov for både at få snakket med de vigtigste grupper af turister og turisme-aktører på Langeland (kortlægge ønsker og behov), som udgangspunkt for en målrettet uddannelsesindsats.
Dette udkast til en vurdering af behovet for uddannelse af turismeaktører, samt forslag til temaer for uddannelser, bør derfor justeres på baggrund af samtaler med turismeaktørerne. Det bedste ville være hvis der blev gennemført en systematisk undersøgelse af uddannelsesbehovet, som baggrund for at designe uddannelserne.
2. Hvilke turister kommer til Langeland?
Hvorfor vælger turister at besøge Langeland og hvad laver turisterne når de besøger Langeland?
Mange af vores turister kommer for at slappe af, bade fra vores strande, vandre og cykle. De vil også gerne besøge vores havne og byer. Og en stor %-del af vores turister kommer hertil for at fiske (lystfiskeri), og det er helt unikt i forhold turister i andre områder i Danmark. Mange kommer sejlende hertil. Men også seværdigheder, som f.eks. Langelandsfortet og Danmarks Naturfredningsforenings økologiske landbrug, Skovsgård, trækker mange besøgende.
De fleste turister er familier, der kommer for at slappe af, være sammen med deres børn, bade og opleve.
Men mange, både familier med børn og andre går efter en mere aktiv ferie, hvor sightseeing, vandring, cykling, dykning, fiskeri, kunst- og naturoplevelser spiller en stor rolle.
De turister der kikker ind i Turistkontoret på Torvet i Rudkøbing spørger typisk til attraktioner og oplevelser, de køber cykelkort og fiskekort, eller får vandre-brochurer. De spørger også efter steder at spise og i mindre omfang efter steder at overnatte – inklusiv sheltere.
På den seneste turist-messe i Odense gik spørgsmålene fortrinsvis på Langelands attraktioner, oplevelser, lystfiskeri osv. Men der var også gæster der spurgte efter vinter camping (fastliggere) og grupper der ønskede at arrangere en udflugt.
På den seneste turist-messe i Hamburg blev der spurgt til alle mulige typer overnatning på Langeland – og ellers attraktioner, oplevelser osv.
Danmarks længste kunstmuseum fordelt på 12 tidligere transformatortårne over hele øen er en kunstrute, hvor tårnenes uforandrede ydre og det nye indre giver en oplevelse af det historiske og det nutidige. 6. juni 2015.
3. Hvad kan vi tilbyde de turister der kommer til Langeland?
Langelands lange kyststrækning, de fine strande, havnene, de attraktive skove og vådområder, med det rige dyrelive (ikke mindst det rige fugleliv af både træk- og ynglefugle) giver gode muligheder for at tiltrække turister som både vil slappe af, opleve og komme tæt på naturen.
Langeland byder på mange muligheder for kikke på fugle, opleve kunst og lystfiskeri både ved kysten og ude på havet
Langeland indbyder til en aktiv ferie. Og de mange cykel- og vandreruter giver gode muligheder for særlige pakkeløsninger.
4. Uddannelsesbehov
De turist relaterede uddannelses - tilbud kan f.eks. omfatte:
• Opfriskning af sprogkundskaber (tysk, engelsk, hollandsk). Sprogkurserne målrettes dialogen med de udenlandske turister,
• Udarbejdelse af forretningsplan (virksomhedsejere),
• Kurser for fastansatte inden for: Kundebetjening; Service; Salg,
• Kurser i optimal og målrettet rådgivning og service til turister,
• Salg af turistprodukter – lære at rådgive og sælge,
• Udvikle oplevelsesprodukter, i samarbejde med andre turisme-aktører,
• Ungdoms/basisuddannelse i service til turister.
5. Hvem kan levere uddannelserne?
Uddannelserne skal i videst muligt omfang gennemføres på Langeland f.eks. i samarbejde med VUC Fyn, HORESTA, i AMU regi eller som aftenskolekurser (LOF, AOF), gerne i samarbejde med Region Syddanmark, Destination Fyn og VisitDenmark.
Referencer:
i. Turist- og Erhvervsforeningen Langeland http://www.langeland.dk/
ii. Status, udfordringer og muligheder for turismen; Fyn, Langeland og Ærø. SYDDANSK TURISME. http://aksen.assens.dk/agenda/17225_Bilag%206%20-%20Turismen%20p%C3%A5%20Fyn.pdf
iii. Vækstmodel for turismen i Syddanmark; Udarbejdet af Region Syddanmark i samarbejde med EHSB - Oktober 2013 (EHSB=Eskild Hansen Strategibureau)
iv. Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark; VisitDenmark for Region Syddanmark; August 2013
v. Destination Fyn; http://www.udviklingfyn.dk/destinationfyn
vi. VisitFyn: http://www.visitfyn.dk/fyn/visitfyn
vii. http://www.kystognaturturisme.dk/nyheder/vaekst-i-turismeerhvervet-kraever-kompetenceloeft/
viii. http://www.kystognaturturisme.dk/media/1248/kortlaegning-af-virksomheders-vaekststrategi-og-uddannelsesniveau-inden-for-turismebranchen.pdf
ix. http://www.horesta.dk/da-DK/Raadgivning/Uddannelse/UddannelseiBranchen
x. Tage Petersen: Strategier for kompetenceudvikling i det bornholmske turismeerhverv; Bornholms Forskningscenter; Juli 2001
xi. Foreningen til Markedsføring af ferieturismen i Syddanmark; http://fomars.dk/
xii. Erhvervsservice Bornholm; http://bornholm.biz/media/3545/erhvervsservice113.pdf
xiii. http://www.kristinekarlshoej.dk/portfolio/ivaerksaetteri-i-praksis/
Forslaget til "Uddannelser for turist erhvervet på Langeland" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html
Turismens økonomiske betydning for Langeland
Der findes ikke ret meget materiale om Turismens økonomiske betydning for beskæftigelsen på Langeland og Langeland Kommunes økonomi. Det efterfølgende er en kort opsamling af oplysninger fra rapporten ”Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark; VisitDenmark for Region Syddanmark; August 2013”
Turisterne i Region Syddanmarks fem destinationer Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland, Lillebælt og Legoland Billund Resort brugte i 2011 i alt for næsten 17 mia. kr. og foretog 14 mio. registrerede overnatninger i 2012.
Der er store kommunale forskelle i turismeforbruget. F.eks. lægger turister på Langeland, ifølge VisitDenmark’s rapport, flest penge på festival, mens turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne.
Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark er på det samme niveau: 1,9% af det samlede udbud af varer og tjenester. Langeland trækker snittet op med en andel på 6,5%.
VisitDenmark’s rapport viser store kommunale forskelle i forbrugsmønstret hvad angår overnatningsform. F.eks. dominerer lejet feriehus som overnatningsform i Varde og Fanø. Billund er særligt afhængig af hotelovernatninger, mens der lægges en stor andel på festivallen på Langeland og i lystbåde på Ærø.
I Langeland Kommune bruger turister en del penge på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i f.eks. feriehuse. I øvrigt skiller Langelands forbrug sig ud fra de øvrige kommuner i Region Syddanmark, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival.
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I hele Region Syddanmark udgør den turismeskabte værditilvækst knap 8,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,8 % af områdets samlede værditilvækst. I Langeland Kommune ligger dette tal meget højere (11,8 %), og trækker regionens samlede gennemsnit betragteligt op.
Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. I Region Syddanmark skabte turisterne i 2011 4,4 % af kommunernes samlede beskæftigelse. Igen er Langeland blandt de mest afhængige af turismen, idet 12,6 % af alle job (årsværk) i kommunen er skabt af turismen.
De turismeafledte skatteindtægter for Langeland Kommune ligger højt (15,2 pct.) både hvad angår personskatter og især hvad angår moms, vare- og selskabsskatter.
VisitDenmark har opgjort hvor meget overnatningskapaciteten af Langelands 2.236 sommerhuse blev udnyttet i 2012. Hvert sommerhus må, i følge de daværende lovbestemmelser, benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed (9.500 potentielle udlejningsuger). Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen, som er på 11%.
Turismen på Langeland kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 69 pct. af turismeomsætningen. Tyskland er største udenlandske marked med 22 pct. af den samlede omsætning. De to næste lande, Holland og Sverige, sakker langt efter, med hver ca. 2 pct. af den samlede omsætning.
For fremgangsmåden ved opgørelsen henvises til KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER i VisitDenmark’s rapport.
