Hilsen fra Jesper

Vlado og jeg havde talt om at den næste cykeltur skulle gå til Tbilisi Reservoir, en stor sø der er opdæmmet for at fungere som reservoir for vandforsyningen til byen – populært kaldet Tbilisi havet.

Søndag aften ringede Vlado og sagde at han var klar og så var det bare med at slå til. Mit russiske er meget dårligt, så jeg kan har svært spørge de lokale om vej, men det har Vlado helt styr på. Og alle vi spurgte var meget hjælpsomme. Det med at spørge om vej er ret kritisk fordi vi ikke havde noget kort!

Tbilisi ligger omgivet af bjerge og Tbilisi Reservoir ligger stik nord for hvor vi bor, så først gik det op ad bakke, som meget op ad når det er Tbilisi! Så kom vi til en slette med ruiner af bygninger fra sovjettiden og græssende får og kvægflokke med hyrder, et flot og ret specielt område.

Vejret var klart og der var nogle flotte udsigter over Kaukasus. Det eneste minus var at det var ret blæsende, så da vi skule cykle rund om søen var det i strid modvind. Blæste hvirvlede en masser støv op som var ret aggressivt over for øjnene, sikker på grund af en masse pollen.

Tilbageturen gik ned gennem byen, nogle steder skulle vi krydse hoved færdselsårerne, på samme vis som de lokale gør: Man går bare over, og så er det med at vise hvad man vil så bilerne lige kan nå at køre udenom. For at mestre denne øvelse kræver det vist at man er vokset op med det.

Min første tur til Azerbaijan gik med fly til Baku, en kort tur på 80 minutter. I Baku har vi haft nogle møder med projektets Azerbaijan-team, for at diskutere deres arbejde. Man kan sige at Baku består af fire byer: den gamle by, det der blev bygget under det første olieboom, den sovjetiske Baku, og de nye bebyggelser efter sovjettiden, affødt af det nye olieboom. Den gamle by i Baku er et dejligt sted. Vi boede på hotel Azcot i centrum 2 minutternes gang fra den gamle by.

Bymuren er stadig bevaret rundt om den gamle by, hvor den mest berømte seværdighed er Jomfruens Tårn, hvis grundsten blev lagt omkring 800.

Azerbaijan er en slags enevælde hvor en familie har sat sig på magten. Overalt ser man billeder af ”landsfaderen” – den tidligere præsident (og i sovjettiden KGB general der i praksis lede Azerbaijan i 30 år – og igen fra 1993 til 2003). Oven over fodgængerpassagen er der et citat nuværende præsident (søn af den tidligere): ”Azerbaijans økonomiske fremskridt er et faktum”.

I og omkring den gamle by er der en række gågader, en dejlig afveksling fra Tbilisis bil terror. Centrum er også meget velholdt, og hele byen er præget af en voldsom byggeaktivitet, affødt af de mange oliedollars som strømmer ind i Baku.

Baku ligger i et ørkenagtigt landskab, og der er stort set solskin hele året rundt. Så sommermånederne med over 40 graders varme om dagen skal man helst ikke tilbringe i Baku. Så en af de helt store udfordringer er at skaffe vand til den hastigt voksende by. Ind imellem er der kraftig vind fra det Kaspiske Hav, noget som vi også oplevede. En af teorierne om navnet for Baku er netop at det kommer fra et ord der betyder blæstens by.

Vi blev inviteret ud at spise af vores lokale team på restaurant, der lå på en skrænt, udsat for den kraftige vind med en flot udsigt over landskabet og med byen i baggrunden. Maden var dejlig og vodkaen flød rigeligt, men sjældent har jeg frosset så meget.

Denne gang fik jeg bragt min Brompton foldecykel med mig, og min bulgarske kollega Vlado og jeg aftalt at tage en cykeltur lørdag.

Lidt syd for Tbilisi ligger der en lille sø (Skildpadde Søen) som er et populært udflugtssted, og der cyklede vi hen. På vejen lavede vi et stop på Tbilisi’s frilandsmuseum, der rummer mange spændende huse fra forskellige egne af Georgien.

Fra søen cyklede vi videre ad nogen små og ret uvejsomme stier op over bjergryggen. Cyklede er måske for meget sagt, for en del af vejen var stien så stejl og uvejsom at jeg var nødt til at trække. Her kom min foldecykel til kort overfor den mountainbike som Vlado havde købt i Tbilisi. Fra bjergryggen var der en flot udsigt over Skildpadde Søen og Tbilisi. Når vi stod stille blev vi dog hurtigt overfaldet af nogle store hestebremser, så det blev ikke til lange stop. Fra bjergryggen cyklede vi ned på den anden side gennem nogle fyrretræer og videre over nogle marker til vi fandt vejen tilbage til Tbilisi.

Så gik det ellers hurtigt ned ad bakke indtil vi kom til den gamle del af Tbilisi. På vejen tilbage kunne se at oppositionens demonstrationer stadig var i gang. Der var opstillet en masse små plastikceller på hovedgaden ud for parlamentet. Hvad de symboliserer ved jeg ikke med jeg vil prøve at få det opklaret når jeg er tilbage i Tbilisi (jeg er p.t. i Baku). Det virkede som om at gasser var gået lidt af ballonen – der var meget få mennesker til at bemande cellerne, og de få der var, havde travlt med at hygge sig med brætspil og indbyrdes snak.

Jeg har netop afsluttet et input på det EIB-JASPERS projekt jeg havde i Luxembourg, og hvor jeg fik en 25 dages forlængelse, som jeg gerne skal have brændt af inden udgangen af juni (tidligere udgangen af maj - det er netop blevet forlænget med en måned). JASPERS har kontorer i Bukarest, Luxembourg, Wien og Warszawa, og næste uge jeg har været på nogle smutture til Bukarest, Wien og Warszawa for at medvirke i nogle seminarer, der skal træne de ansatte på JASPERS kontorerne i miljøvurdering.

På søndag går turen så tilbage til Tbilisi, hvor jeg skal være indtil begyndelsen af august, afbrudt af nogle ture til Azerbaijan (Baku) og Armenien (Yerevan). Allerede søndag om en uge går turen til Baku, som skulle være en spændende by. I slutningen af juli er planen er så at tage på trekking i Kaukasus (Svaneti som skulle være meget flot plus have en spændende gammel kristen kultur), det bliver helt sikkert spændende.
Billede 1: Bukarest
Billede 2: Wien
Billede 3-5: Warszawa

Den 1. maj blev jeg inviteret til at deltage et besøg på Frederiksborg slot i forbindelse med en studietur for deltagerne projekt i Albanien: Implementation of the National Plan for Approximation of Environmental Legislation. Det var et tilbud som det var svært at sige nej til så droppede for en gangs skyld 1. maj møderne.

Som en del af vores Kura projekt arrangerede vi en studietur i Danmark i perioden 19. til 26. april.

De 14 deltagere fra Armenien, Azerbaijan og Georgien ville gerne høre om hvordan de danske myndigheder håndterer de mange udfordringer indenfor vand-sektoren.

På forhånd havde de meldt ud at de gerne ville vide lidt om de forskellige myndigheders rolle på vandområdet, dansk praksis vedrørende miljøgodkendelser, tilsyn og håndhævelse, samt hvordan danske myndigheder gennemfører biologisk overvågning.

Det var lidt af et puslespil og et stort arbejde at få stablet et program på benene, men med store anstrengelser lykkedes det. Så vi fik både hørt noget om kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens rolle, og fik set hvordan et dansk renseanlæg til spildevand fungerer.

Studieturen inkluderede også en udflugt til Roskilde og Vikingeskibs museet og et besøg på DanSteel i Frederiksværk.

I begyndelsen var de noget skeptiske overfor det de fik fortalt, og mumlede noget om at det så lidt for godt ud til at være sandt, og at det måske var lidt af et fup- nummer vi præsenterede dem for – hvad der ikke er så underligt når man sammenligner vores relativt avancerede vandforsyning og ikke mindst spildevandsrensning med status på samme områder i deres lande. Men i sidste ende var det mit indtryk at de var meget glade for turen og de mente også at der var nogle ting de kunne bruge til selv at komme videre.