lørdag, maj 02, 2009

 

Studietur i Danmark i perioden 19. til 26. april








Som en del af vores Kura projekt arrangerede vi en studietur i Danmark i perioden 19. til 26. april.

De 14 deltagere fra Armenien, Azerbaijan og Georgien ville gerne høre om hvordan de danske myndigheder håndterer de mange udfordringer indenfor vand-sektoren.

På forhånd havde de meldt ud at de gerne ville vide lidt om de forskellige myndigheders rolle på vandområdet, dansk praksis vedrørende miljøgodkendelser, tilsyn og håndhævelse, samt hvordan danske myndigheder gennemfører biologisk overvågning.

Det var lidt af et puslespil og et stort arbejde at få stablet et program på benene, men med store anstrengelser lykkedes det. Så vi fik både hørt noget om kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens rolle, og fik set hvordan et dansk renseanlæg til spildevand fungerer.

Studieturen inkluderede også en udflugt til Roskilde og Vikingeskibs museet og et besøg på DanSteel i Frederiksværk.

I begyndelsen var de noget skeptiske overfor det de fik fortalt, og mumlede noget om at det så lidt for godt ud til at være sandt, og at det måske var lidt af et fup- nummer vi præsenterede dem for – hvad der ikke er så underligt når man sammenligner vores relativt avancerede vandforsyning og ikke mindst spildevandsrensning med status på samme områder i deres lande. Men i sidste ende var det mit indtryk at de var meget glade for turen og de mente også at der var nogle ting de kunne bruge til selv at komme videre.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?