Hilsen fra Jesper

Efter i flere uger at have arrangeret en tur til det georgiske skisportssted i Kaukasus: Gudauri, kom Vlado og jeg endelig af sted lørdag den 20. februar. De foregående gange vi havde planlagt at tage af sted var vejen enten blokeret af sne og/eller vejret var for dårligt til at vi kunne stå på ski. Gudauri ligger i Kaukasus bjergene 2 timers kørsel fra Tbilisi.

Men denne gang var vi meget heldige, der var ikke en sky på himlet, det var helt stille og luften var klar så vi havde nogle fantastiske udsigter over de snedækkede bjerge. Vi fik at vide at det var den første dag i sæsonen med ordentligt vejr og folk på løjperne.

Der var ikke tid til pauser eller frokost, al den tid hvor liftene var i gang skulle udnyttes, og det lykkedes os også at stå på ski i 7 timer. Så jeg var godt mørbanket da vi kom hjem og sov godt den efterfølgende nat.

Det første billede skulle være af det berømte Kazbeg bjerg på 5047 meter, det tredje højeste i Kaukasus.

Vores teamleder på projektet og jeg var i Armenien fra den 9. til den 12. februar for at diskutere vores arbejde med det lokale team. Vi havde nogle gode og konstruktive møder, og jeg synes at vi er nået langt.

Vi kørte med bil fordi flyafgangene mellem Tbilisi og Yerevan er blevet aflyst.

Vejen mellem Tbilisi og Yerevan går gennem den imponerende Debed slugt. Det er hovedfærdselsåren til Armenien, så der kører mange lastbiler på vej med varer til Yerevan. De fleste af lastbilerne kommer fra Tyrkiet, de må køre den lange omvej over Georgien fordi grænsen mellem Tyrkiet og Armenien er lukket.

Jeg foreslog at vi på vejen gjorde et stop for at for at kikke på ruinerne af de mange klostre i Armenien: Kobayr. Klosteret ligger skjult mellem træerne, så vi havde lidt besvær med at finde det. Kobayr er ikke blandt de berømte klostre i Armenien, men siges at være et af de smukkest placerede.

Kort før Kobyar klosteret ligger industribyen Alaverdi. Alaverdi er en af flere industribyer i langs Debed, hvor der har ligget store industrikomplekser i sovjettiden. Nu ligger er al produktionen gået i stå og de store industrikomplekser hen som ruiner. Under det russiske zar regime levede minen ¼ af alt det russiske kobber og der er stadig gang i kobbersmelteren.