Hilsen fra Jesper

De fælles vandløbs undersøgelser er en af aktiviterne i vores Kura projekt. Formålet er udveksle erfaringer med prøvetagning i floder, og sammenligne analyseresultater fra de samme prøvetagningsstationer for nogle af de mest almindelige forurenende stoffer. Og i det hele taget at fremme den fælles forståelse mellem de tre lande.

Fire af disse en dags prøvetagningsøvelser er planlagt til finde sted i løbet af projektet – den første fandt sted tirsdag den 7. april 2009.

Da biologisk monitering er et meget ”hot” emne i vores projekt, prøvede jeg at demonstrere prøvetagning af bundlevende smådyr – den mest gennemprøvede måde at lave biologisk monitering på – på to af stationerne.

Billederne er fra Imiri stationen på Krami floden hvor alle prøvetagningsholdene (to georgiske, et armensk og et azerbaijansk) samledes for at udveksle de prøver som skulle analyseres.

I Sighnaghi lavede vi en aftale med vores værtinde Nanas mand om at køre os til et berømt klosterkompleks på en bjergryg mellem Georgien og Azerbaijan. Komplekset ligger i en halvørken ca. 70 sydøst fro Tbilisi. Vi kørte i en gammel Lada Niva som stank af benzin. Vi havde ikke helt forstået at vi skulle de meste af vejen tilbage til Tbilisi for at komme fra Sighnaghi til David Gareja, fordi der ikke gik nogen direkte vej.

Klosterkomplekset blev i det 6. århundrede grundlagt af David (St. David Garejeli), en af de 13 Assyriske munke som kom til Georgien på det tidspunkt. Måske blev klostrene placeret på stedet på grund af den flotte beliggenhed, måske fordi det er muligt at opsamle vand på bjergryggen, der går det muligt at overleve i halvørkenen.

Klostrene ligge i et fantastisk lidt måneagtigt landskab.

Klostrene var et religiøst og kulturelt centrum gennem århundrede, og i nogle perioder har klostrene ejet omfattende landbrugsområder og mange landsbyer. I Sovjettiden var området militært træningsområde, og mange af de fanatiske freskoer i huleklostrene blev kraftigt beskadigede.

For den sidste weekend Lisbeth var på besøg i Georgien havde vi lagt et ambitiøst program.

Lørdag morgen tidligt havde vi hyret en bil til at køre os til Sighnaghi, et populært feriested i Georgien vinområde i den østlige del af Georgien. Derfra var planen at køre videre til Davit Gareja et meget spændende område med klostre bygget ind i en bjergkam. Vi havde et flot tur gennem et meget vekslende landskab med masser af frugttræer der blomstrede i lyserødt og hvidt.

Vore chauffør havde arbejdet 5 år og 4 måneder i Tyskland, og var kun kommet hjem til Georgien fordi hans far var syg. Så vi måtte afpudse vores rustne tysk for at kunne kommunikere med ham. Han havde ikke meget til overs for sine landmænds arbejdsmoral. På vejen gjorde han opmærksom på at der ikke rigtig var nogen der var ude at arbejde i de landbrugsområder vi passerede. Han sagde at georgierne var glade for penge men ikke glade for at arbejde. Til gengæld var de gode til at drikke vin og feste. Vi kunne forstå på ham at han aldrig havde forladt Tyskland, hvis han ikke havde været tvunget det, og at han kunne ikke forstå at jeg var taget til Georgien for at arbejde.

Signaghi karakteriserede han som et lille stykke Vesteuropa der var omplantet til Georgien, og det viste sig at være en meget præcis karakteristik.

Byen har et en meget velbevaret ringmur bygget af byerne i dalen således at de kunne søge ly der når dalen blev invaderet.

I dog er byen blevet kraftigt renoveret for at tjene som turistcentrum, og byens centrum er meget anderledes end andre georgiske byer jeg har set, med nyrenoverede huse. Byen ligger på en bjergkam med en fantastisk udsigt ud Alazani dalen (det vigtigste vinområde i Georgien) til de snedækkede Kaukasus bjerge.

Det er dog lidt af en potemkinkulisse. Omme bag nogle af de nyrenoverede facader ligger der stadig ruiner af huse, og går man ned af en af sidegaderne ser det stadig meget georgisk ud. Men alt i alt en meget charmerende by med en fantastisk udsigt over Alazani dalen til Kaukasus bjergene, det flotte borganlæg. Og så er der meget få biler, de fleste af dem russiske ladaer, en vederkvægelse efter den kaotiske trafik og de mange pralerøvs 4 hjultrækkere (jo større des bedre) i Tbilisi. Det virker som om havldelen af Georgiens bruttonationalprodukt bliver investeret i 8 cylindrede 4 hjultrækkere. Hunmer, Mercedes og BMW er at foretrække men den største model af Toyota går også an.

Det virker også som at Signaghi trækker mange turister til (især Georgiere), i hvert fald havde vores værelseudlejer-dame Nana, helt udsolgt. Det skulle også været stedet for romantiske parweekender – nok mest for den ældre generation.