torsdag, januar 11, 2007

 

Sarajevo - Nogle billeder fra dagens morgentur til kontoret. 11-01-07




Nogle billeder fra dagens morgentur til kontoret.

onsdag, januar 10, 2007

 

Posusje kommune, Hercegovina og Sarajevo




Jeg er nu i Sarajevo på en to ugers mission, hvor jeg bor i min lejligheden med den flotte udsigt.

I forgårs var jeg til et møde i Hercegovina – hvor vi havde et møde hvor en kommune orienterede om deres affaldshåndtering – som en erfaringsopsamling fordi de var på forkant i forhold til de øvrige kommuner. Det hele foregik på lokalt sprog, så det ikke så meget jeg fik fat i.

Men det var spændende at være i en kroatisk kommune, spækket med religiøst/nationale symboler, madonnabilleder, billeder af paven, mindetavle for soldater dræbt under borgerkrigen – ikke underligt at de har svært ved at komme videre i Bosnien-Hercegovina.

Men folk er søde og vi fik at en god frokost af kommunen.

Det var en lang tur, først til Mostar og derefter en times kørsel mod vest, det var spændende at se en ny del af Bosnien – Hercegovina.

Jeg går fra lejligheden til kontoret af den ”sædvanlige vej”, på bjergsiden. En meget kringlet tur med mange muligheder for at ende i en blindgyde, men det er også spændende at se byen på den måde, med den karakter af landsby ind i mellem, og med flotte udsigter ud over byen og de snedækkede bjerge.

De fleste huse er enfamiliehuse, og byen har nærmest præg af landsby, ind imellem er der endog marker. Huse går fra helt nye rigmandsvillaer med kæmpe dobbeltgarage og videoovervågning over almindelige huse og faldefærdige rønner til rene ruiner. Mange af husene er ufærdige, under ombygning eller bare meget dårligt vedligeholdt. Men byggeaktivitet er der mange steder, som overalt i Bosnien – Hercegovina. Der må være nogen penge i omløb.


Foto: Møde i Posusje kommune, Hercegovina, Madonna kan lige anes over skrivebordet
Foto: Krigskirkegård på bjergsiden i Sarajevo
Foto: Udsigten fra krigskirkegården over byen og bjergene

This page is powered by Blogger. Isn't yours?