lørdag, juni 27, 2009

 

Lisi Søen, 27. juni 2009







Lørdagens cykeltur gik til Lisi Søen, som Vlado og jeg havde spottet på kortet. Søen ligger nordvest for byen.

Først stod der dog indkøb af mountainbike på programmet. Min lille Bromton egner sig ikke rigtigt til de meget ujævne veje fyldt med kæmpe huller, og de gange hvor har cyklet ad stier og over marker. Og de mange bratte stigninger er lettere at forcere med en lavere gearing. Vi havde allieret os med en cykelsmed (kommunikationen foregik på russisk så det Vlado der førte forhandlingerne), som holder til ved et gammel og ret forfaldent anlæg til banecykling. Han kørte os til en ret tjekket fritidsudstyrsforretning som han havde en aftale med, og der tog vi den cykel som han anbefalede, faktisk en af de billigste de havde, men han mente at dækkede mine behov.

Vi drog af sted med cyklen og han strammede en op og justerede den. De ville tage 20 minutter sagde vore cykelsmed (i blå T-shirt), men det tog en time. Området omkring cykelbanen er samlingssted for de lokale cykelentusiaster, og der var mange diskussioner undervejs, som han havde nok ret i at selve arbejdet med cyklen to 20 minutter, men han glemte at fortælle at der skulle bruges dobbelt så meget tid til socialisering.

Fra velodromen gik turen så til Lisi søen som ligger på et højdedrag, så vi fik noget god motion. Det var et meget hyggeligt sted og så ud til at være et godt udgangspunkt for cykelture i bakkerne omkring Tbilisi. Efter en øl og svømmetur gik turen tilbage. Endnu engang var der nogle flotte udsigter over byen.

lørdag, juni 13, 2009

 

Tbilisi Reservoir 13. juni 2009







Denne lørdag gik cykelturen igen til Tbilisi Reservoir, den store sø der er opdæmmet for at fungere som reservoir for vandforsyningen til byen.

På vejen op havde vi igen nogle flotte udsigter over byen. Billedet er kongeborgen i Tbilisi som er baggrunden for byens oprettelse. Vi var inde for at spørge om vej i flot lille kirke vi passerede, med den imponerende udsigt.

Min foldecykel kom igen på seriøst arbejde i et terræn som er mere egnet til mountainbike.

Tbilisi reservoiret er meget populært som badested og for en hoben af lystfiskere. Vi tog os også forfriskende dukkert efter den meget varme og støvede cykeltur op til søen.

Lige ved siden af badestedet lå en forladt beton-boligblok, som de nogen køer der er alle vegne havde inddraget til ”kotel”.

Et sted passerede vi udløb af urenset spildvand til søen. Det så ud til at komme fra hul i kloakledning. Ikke særlig lækkert.

I den ene ende af søen er der et kæmpe monument på en bakketop som kan ses hele vejen rundt om søen. Det ligner en hedensk helligdom (sikkert helt tilsigtet), men er et monument over den georgiske historie lavet af en berømt georgisk kunstner i sovjet tiden.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?