Hilsen fra Jesper

Lørdagens cykeltur gik til Lisi Søen, som Vlado og jeg havde spottet på kortet. Søen ligger nordvest for byen.

Først stod der dog indkøb af mountainbike på programmet. Min lille Bromton egner sig ikke rigtigt til de meget ujævne veje fyldt med kæmpe huller, og de gange hvor har cyklet ad stier og over marker. Og de mange bratte stigninger er lettere at forcere med en lavere gearing. Vi havde allieret os med en cykelsmed (kommunikationen foregik på russisk så det Vlado der førte forhandlingerne), som holder til ved et gammel og ret forfaldent anlæg til banecykling. Han kørte os til en ret tjekket fritidsudstyrsforretning som han havde en aftale med, og der tog vi den cykel som han anbefalede, faktisk en af de billigste de havde, men han mente at dækkede mine behov.

Vi drog af sted med cyklen og han strammede en op og justerede den. De ville tage 20 minutter sagde vore cykelsmed (i blå T-shirt), men det tog en time. Området omkring cykelbanen er samlingssted for de lokale cykelentusiaster, og der var mange diskussioner undervejs, som han havde nok ret i at selve arbejdet med cyklen to 20 minutter, men han glemte at fortælle at der skulle bruges dobbelt så meget tid til socialisering.

Fra velodromen gik turen så til Lisi søen som ligger på et højdedrag, så vi fik noget god motion. Det var et meget hyggeligt sted og så ud til at være et godt udgangspunkt for cykelture i bakkerne omkring Tbilisi. Efter en øl og svømmetur gik turen tilbage. Endnu engang var der nogle flotte udsigter over byen.