mandag, december 14, 2015

 

Pileflet for begyndere og øvede









1. Baggrund
Pilen gør sig i haven som prydplante eller levende hegn. Den leverer råmateriale til alle mulige flettearbejder fra hegn til brugsting og kunst. Pil har siden oldtiden været en del af menneskers liv og kultur. Her i Danmark vi har flettet mange forskellige typer af kurve, der har været brugt i hverdagen. Pil har også været brugt til at lave fiskeruser og til mange andre formål.





2. Målgruppe
Kurset er for alle, børn og voksne, øvede og nybegyndere der gerne vil prøve kræfter med pilefletningens mysterier og udfordringer. For at der kan være tid for instruktøren til at hjælpe alle kursusdeltagerne er antallet af deltagere begrænset til 9. Hvis du gerne vil have din mand/kone/kæreste/barn/forælder med vil vi gerne prøve at lave nogen alternative aktiviteter for ham/hende med natur- eller kulturoplevelser. Der er masser af vandre-, cykle-, bade- fiske- og naturoplevelser på Langeland, og mange kunstnere og kunstgallerier.






3. Formål

Formålet med kurset er at introducere deltagerne til:
grundlæggende teknikker indenfor pileflet,
fletning af smukke kurve i forskellige former, kræmmerhuse og bakker,
forskellige temaer og materialer:
 Runde- og ovale kurve,
 Firkantede kurve,
 Tasker, Fisketasker,
 Flet i haven,
 Og andre temaet efter deltagernes ønsker.



4. Varighed
6-8 dage.




5. Program
1. dag: Kort introduktion til pilefletningens historie, og de forskellige fletteteknikker.
Kursuslederen/instruktøren introducerer pilefletningen. Hvad er de hotteste fletteteknikker lige nu. Deltagerne fortæller om deres forventninger, interesser og erfaringer med at flette med pil. Hvis der er en type af fiskeri du særlig gerne vil prøve så sig til. Vi laver eventuelt en Facebook side, blog eller lignende hvor vi løbende kan lægge vores oplevelser, beskrivelser og billeder af de smukke ting vi har flettet op.

2. til sidste dag: vi fletter.

Sidste dag: Før vi skilles fortæller vi hinanden lidt om hvad vi har flettet og hvorfor og evaluerer ugen.





6. Pileflet – et eksempel på kursus-aktivitet der skal trække turister til Langeland
Pileflet er et eksempel på en kursus-aktivitet for turister på Langeland, der vil bruge en uge eller to på at dyrke sine interesser. Det kan være som en familie-aktivitet, eller for et enkelt familiemedlem, mens resten af familien slapper af, eller har gang i andre aktiviteter.

Det kan være et tilbud for besøgende i sommerhuse og campingpladser, eller kombineret med fælles overnatning og samvær for alle kursister.

Der skal både være plads til at se ind i sig selv og til at se på verden omkring os, og så er der masser af muligheder for at blive udfordret - hvad enten det drejer sig om pileflet, sang, maleri, at dyrke adventure sport eller at synge solo for første gang! Det kan være kurser specielt for seniorer, eller et rejsekursus som indledning til en udlandsrejse.

Kurserne kan foregå over hele året – når som helst der er interesse for det.



7. Referencer
i. http://www.pileforeningen.dk/
ii. http://www.pileforeningen.dk/b%C3%B8ger-om-pil-og-pileflet
iii. http://www.hojskolerne.dk/korte-kurser






Forslaget til ugekurset " Pileflet for begyndere og øvede" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html

fredag, december 11, 2015

 

Lystfiskeri for begyndere





1. Baggrund
Langeland er blandt lystfiskere mest kendt for det fine kystfiskeri efter ørred. De fleste lystfisker-turister (typisk fra Tyskland, Holland og Belgien) kommer dog til Langeland for at fiske torsk fra småbåde, de lejer hos firmaer der er specialiseret i den form for forretning.

Langeland er et lystfisker paradis, uanset vejret kan man altid finde et godt sted hvor man kan fiske. Hvis det blæser for meget på den ene side af øen - er der læ på den anden side.




I vores kursus vil der – afhængigt af årstiden - blive mulighed for forskellige typer af fiskeri:
a. Fiskeri efter ørred i de to put-and-take søer, der findes på Langeland.
b. Kutterfiskeri efter torsk.
c. Kutterfiskeri efter fladfisk.
d. Kystfiskeri efter fladfisk
e. Kystfiskeri efter havørred.
f. Kystfiskeri efter torsk.
g. Kystfiskeri efter hornfisk (forårsfiskeri).




I tilgift til det fiske-oplevelsen får man desuden storslåede naturoplevelser. Her er hatbakker, kystskove, klinter, strande, imponerende solnegange over havet, havørne og masser af andre rovfugle, skalleslugere, strandskade og andre vadefugle, gravand, ænder, gæs og store flokke af edderfugle, der furagerer på ude på havet. Hvis vi er heldige ser vi også ”edderfuglebørnehaver” hvor nogle hunner er gået sammen om at beskytte deres ællinger mod at blive spist af måger.

Edderfuglebørnehave



2. Målgruppe

Turen er for alle, børn og voksne, der ikke er øvede lystfiskere, men gerne vil prøve kræfter med de forskellige former for lystfiskeri man kan praktisere på Langeland.




3. Formål
Formålet med kurset er:
at introducere deltagerne til
o de mest almindelige former for lystfiskeri,
o lystfiskeriets finurligheder,
o hvilket udstyr ser passer til de forskellige former for fiskeri,
o de mest almindelige fiskearters biologi, og
o samspillet mellem fiskebestandene og miljøet.
at lære at håndtere stang, fiskehjul, line og agn/pirk.




4. Varighed
4-8 dage.




5. Program
Første dag: Indkvartering. Kursuslederen/guiden introducerer Langelands geografi, havet og fiskene omkring Langeland, og fiskemulighederne på forskellige årstider. Hvad er de hotteste fiskeoplevelser lige nu. Deltagerne fortæller om deres forventninger, interesser og erfaringer med at fiske. Hvis der er en type af fiskeri du særlig gerne vil prøve så sig til. Vi laver eventuelt en Facebook side, blog eller lignende hvor vi løbende kan lægge vores oplevelser, beskrivelser og billeder af de store fisk vi har fanget op.

2. til sidste dag: vi fisker– individuelt eller i hold.

Sidste dag: Før vi skilles fortæller vi hinanden lidt om hvad vi har oplevet og evaluerer ugen.




Forslaget til ugekurset "Lystfiskeri for begyndere" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html




 

Lystfiskeri for øvede







1. Baggrund
Langeland er blandt lystfiskere mest kendt for det fine kystfiskeri efter ørred. De fleste lystfisker-turister (typisk fra Tyskland, Holland og Belgien) kommer til dog Langeland for at fiske torsk fra småbåde, de lejer hos firmaer der er specialiseret i den form for forretning.




Langeland er et lystfisker paradis, uanset vejret kan man altid finde et godt sted hvor man kan fiske. Hvis det blæser for meget på den ene side af øen - er der læ på den anden side.

I vores kursus vil der – afhængigt af årstiden - blive mulighed for forskellige typer af fiskeri:
a. Kutterfiskeri efter torsk.
b. Kutterfiskeri efter fladfisk.
c. Kystfiskeri efter havørred.
d. Kystfiskeri efter torsk.
e. Kystfiskeri efter fladfisk.
f. Kystfiskeri efter hornfisk (forårsfiskeri).
g. Kystfiskeri efter multer



I tilgift til det fiske-oplevelsen får man desuden storslåede naturoplevelser. Her er hatbakker, kystskove, klinter, strande, imponerende solnegange over havet, havørne og masser af andre rovfugle, skalleslugere, strandskade og andre vadefugle, gravand, ænder, gæs og store flokke af edderfugle, der furagerer på ude på havet. Hvis vi er heldige ser vi også ”edderfuglebørnehaver” hvor nogle hunner er gået sammen om at beskytte deres ællinger mod at blive spist af måger.

Edderfuglebørnehave


2. Målgruppe
Turen er for alle der er gerne vil prøve kræfter med de forskellige former for lystfiskeri man kan praktisere på Langeland. Kurset er baseret på at du har prøvet af fiske før, og har erfaring med at håndtere stang og line. Der vil også være indlæg om de mest almindelige fiskearters biologi, og samspillet mellem fiskebestandene og miljøet.



3. Formål
Formålet med kurset er
 at afprøve til de mest almindelige former for lystfiskeri, der kan praktiseres på Langeland,
 at diskutere lystfiskeriets finurligheder
 at udveksle fiskeopleveler og fiskeerfaringer.

At blive introduceret til de mest almindelige fiskearters biologi, og samspillet mellem fiskebestandene og miljøet.





4. Varighed
4-8 dage.





5. Program
Første dag: Indkvartering. Kursuslederen/guiden introducerer Langelands geografi og fiskemuligheder. Hvad er de hotteste fiskeoplevelser lige nu. Deltagerne fortæller om deres forventninger, interesser og erfaringer med at fiske. Hvis der er en type af fiskeri du særlig gerne vil prøve så sig til. Vi laver eventuelt en Facebook side, blog eller lignende hvor vi løbende kan lægge vores oplevelser, beskrivelser og billeder af de store fisk vi har fanget op.

2. til sidste dag: vi fisker– individuelt eller i hold.

Sidste dag: Før vi skilles fortæller vi hinanden lidt om hvad vi har oplevet og evaluerer ugen.






Forslaget til ugekurset "Lystfiskeri for øvede" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html

torsdag, december 10, 2015

 

Vi fotograferer Langelands fugle







Stor præstekrave (Charádrius hiaticula), Påø Strand, 25. maj 2014


1. Baggrund
Langeland er blandt ornitologer mest kendt for det store fugletræk om efteråret, men faktisk er der året rundt mange fugle at se i Langelands nor, kystskove og på havet omkring øen.

Viberne letter (Vanellus vanellus), Tryggelev Nor, 16. august 2015


Langeland har en imponerende række af biotop-typer inklusive DYRKEDE MARKER, STRANDBREDDER, KLITTER, KYSTNÆRE HAVOMRÅDER og NOR, MOSER OG ENGE, LØVSKOV, NÅLESKOV, KRAT, KYSTSKRÆNTER, og GRÆSSEDE OVERDREV med hver deres karakteristiske fugleliv.


Knortegås (Branta bernicla), Næshoved, 23. februar 2014


Havørn kan ses på Langeland hele året rundt. Med foråret kommer også de mange ynglefugle til Langeland. Først grågæs, så lappedykkere og svømmeænder, hvoraf både knarand, skeand og atlingand har en fin bestand på øen. I april ses de første rørhøge. Skægmejse ses i rørskoven, rødrygget tornskade i kystkrattene. Karmindompap synger i kystskovene.


Tårnfalk (Falco tinnunculus), 12. september 2015, Dovns Klint


2. Målgruppe

Turen er for alle, der gerne vil fotografere fugle – børn og voksne – nybegyndere og øvede fuglefotografer. Du behøver ikke nødvendigvis at have den store forhåndsviden om fotografering af fugle for at deltage, men skal selvfølgelig medbringe en fotoudstyr med en god telelinse, en masse tålmodighed og helst også god kikkert.


I forgrunden Gravand (Tadorna tadorna), i baggrunden skeand (Anas clypeata), Rudkøbing Vejle, 5. september 2014



3. Formål

At se på fuglene i naturen og ikke mindst fotografere dem.

Fortælle om fuglenes biologi, og samspillet mellem fuglene og naturen, hvordan fuglelivet påvirkes af landbrugets driftsformer og jagt.

Trækkende bramgæs (Branta leucopsis), Dovns Klint, 10. oktober 2015


4. Varighed
5 til 8 dage.


Rød Glente (Milvus milvus) Fakkebjerg, 28. december 2014


5. Program
Første dag: Indkvartering. Kursuslederen/guiden introducerer Langelands geografi og fuglesteder. Hvad er de hotteste muligheder for at fotografere fugle lige nu? Hvilke teknikker skal du bruge til de enkelte arter? Deltagerne fortæller om deres forventninger, interesser og erfaringer med at fotografere fugle. Hvis der er nogen arter/grupper du særlig gerne vil lave billeder af så sig til. Vi laver en Facebook side, blog eller lignende hvor vi alle kan lægge billeder op, og dele vores oplevelser. Evt. besøg på en nærliggende biotop.

2. til næstsidste dag: vi fotograferer fugle – individuelt eller i hold.

Sidste dag: Vi fortæller og diskuterer med hinanden hvad vi har set og fotograferet og evaluerer ugen.


Havørn, Langeland, 2. april 2014


Edderfugl (Somateria mollissima) ud for Langelands østkyst, 30. maj 2012


6. Referencer:
i. http://www.langeland.dk/?vm=26657&mname=Fugle
ii. http://www.oeboen.dk/ugeavisenoeboen/To-oerne-unger-paa-vingerne/artikel/2802003
iii. http://www.doffyn.dk/
iv. http://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/fyn/gulstav-mose
v. http://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/fyn/tryggelev-nor
vi. https://www.facebook.com/search/top/?q=langelands%20fugle



Tornirisk (Linaria cannabina), Rudkøbing, 17. april 2014


Forslaget til ugekurset "Vi fotograferer Langelands fugle" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html


Fiskehejre (Ardea cinerea) og grågås (Anser anser), , Tryggelev Nor, 16. august 2015

onsdag, december 09, 2015

 

Vi kikker på Langelands fugle


Toppet Skallesluger (Mergus serrator), Bagenkop 26. maj 2012



1. Baggrund
Langeland er blandt ornitologer mest kendt for det store fugletræk om efteråret, men faktisk er der året rundt mange fugle at se i Langelands nor, strande, kystskove og på havet omkring øen.

Gulspurv (Emberiza citrinella), Ristinge Klint, 24. maj 2012

Langeland har en imponerende række af biotoper inklusive DYRKEDE MARKER, STRANDBREDDER, KLITTER, KYSTNÆRE HAVOMRÅDER og NOR, MOSER OG ENGE, LØVSKOV, NÅLESKOV, KRAT, KYSTSKRÆNTER, og GRÆSSEDE OVERDREV med hver deres karakteristiske fugleliv.

Havørn (Haliaeetus albicilla), Langeland, 2. april 2014

Havørn kan ses på Langeland hele året rundt. Med foråret kommer også de mange ynglefugle til Langeland. Først grågæs, så lappedykkere og svømmeænder, hvoraf både knarand, skeand og atlingand har en fin bestand på øen. I april ses de første rørhøge, og rørdrummen er begyndt at pauke. Skægmejse ses i rørskoven, rødrygget tornskade i kystkrattene, karmindompap - og med lidt held pirol - synger i kystskovene. Frem til Sankthans høres nattergal i mange af de sydlangelandske moser, og er man til fuglestemmer, giver en natlyttetur en stille nat desuden mulighed for at høre vandhøns og sangere hen imod daggry.

Edderfugl ( Somateria mollissima), Ristinge Klint, 24. maj 2012


2. Målgruppe
Turen er for alle der er fugleinteresserede – børn og voksne – nybegyndere og øvede fuglekikkere. Du behøver ikke nødvendigvis at have den store forhåndsviden om fugle for at deltage, men skal selvfølgelig medbringe en god kikkert.


Gråstrubet lappedykker (Podiceps grisegena), Tryggelev Nor, 16. maj 2013


3. Formål
At se og høre på fuglene i naturen, og fortælle om deres biologi, samspillet mellem fuglene og naturen, samt hvordan fuglelivet påvirkes af landbrugets driftsformer og jagt.

Rørhøg (Circus aeruginosus), Rudkøbing, 28 august 2015

4. Varighed
5-8 dage.


2 Islandske Ryler (Calidris canutus)og en Almindelig Ryle (Calidris alpina), Stengade Strand, 7. august 2012



5. Program
Første dag: Indkvartering. Kursuslederen/guiden introducerer Langelands geografi og fuglesteder. Hvad er de hotteste fugleoplevelser lige nu. Deltagerne fortæller om deres forventninger, interesser og erfaringer med at se på fugle. Hvis der er nogen arter/grupper/biotoper du særlig gerne vil se så sig til. Vi laver eventuelt en Facebook side, blog eller lignende hvor vi løbende kan lægge artslister, beskrivelser og billeder op. Evt. afsluttes dagen besøg på en nærliggende fugle-biotop.

2. til næstsidste dag: vi kikker på fugle – individuelt eller i hold.

Sidste dag: Vi fortæller og diskuterer med hinanden hvad vi har set og evaluerer ugen.


Pibeand (Anas penelope), Rudkøbing Vejle, 16 marts 2014

6. Referencer:
i. http://www.langeland.dk/?vm=26657&mname=Fugle
ii. http://www.oeboen.dk/ugeavisenoeboen/To-oerne-unger-paa-vingerne/artikel/2802003
iii. http://www.doffyn.dk/
iv. http://www.naturbutikken.dk/kikkerter.html
v. http://www.nationalparksydfyn.dk/pdf/Kystfugle.2009.pdf
vi. http://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/fyn/gulstav-mose
vii. http://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/fyn/tryggelev-nor
viii. https://www.facebook.com/search/top/?q=langelands%20fugle



Digesvale unger (Riparia riparia), Dovns Klint, 4 juli 2014


Forslaget til ugekurset "Vi kikker på Langelands fugle" er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html


Stor præstekrave (Charádrius hiaticula), Påø Strand, 25. maj 2014



Edderfuglebørnehave ( Somateria mollissima), Strynø, 28. maj 2012

lørdag, december 05, 2015

 

Rudkøbing – indkøbsby for hele Fyn?



Hvordan får vi flere kunder i Rudkøbings butikker?



Foto: Den indre del af Østergade - Rudkøbings vigtigste indkøbsstrøg

1. Baggrund.

Rudkøbing bymidte er byens ansigt udadtil. De bærende elementer i Rudkøbing bymidte er Østergade, Torvet og forbindelsen til havnen via Brogade.

Attraktionsværdien af Rudkøbing bymidte hænger i høj grad sammen med handelslivet. Handelslivet trives fordi der er godt udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer og en god personlig service. At Rudkøbing er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde middelalderbyer bidrager i høj grad til byens attraktionsværdi.


Foto: Rudkøbing er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde middelalderbyer - her en af middelalderbyens sidegader: Smedegade

Det er også vigtigt for detailhandelen i Rudkøbing at der er godt samspil med andre funktioner i bymidten som f.eks. cafeer, restauranter, bibliotek, biograf og andre kulturudbud, som både tiltaler byens borgere og tiltrækker turister.


Kommunalbestyrelsen har valgt en strategi hvor udviklingen primært sket i et koncentreret område i bymidten. I en række andre købstæder, hvor udviklingen har været mere spredt, og i nogle tilfælde er sket i nye indkøbscentre i byernes periferi, har det medført butiksdød og tomme butikker i bymidten. En række undersøgelser viser, at byer uden eksterne centre har fastholdt et rigere handelsliv i de historiske bymidter.

2. Formål.

Formålet med projektet om ”indkøbsby Rudkøbing” er:
 At fastholde de nuværende kunder i butikkerne i Rudkøbing.
 At tiltrække nye kunder.
 At stoppe/minimere butiksdøden.
 At undgå tomme butikker.

Foto: Området foran Superbrugsen og Superbrugsen cafeteria er ved at blive Rudkøbings nye torv


3. Styrker

 Dagligvarebutikkerne ligger sammen med detailhandels - butikkerne, og der er gode parkeringsmuligheder.
 Der er flere kulturtilbud, herunder en række kunstgallerier, på hovedgaden og i de omkringliggende gader.
 Langeland kommune er i gang med et projekt (Købstaden version 2.0), der skal gøre parkeringsarealerne nord for hovedgaden mere attraktive (”Bystrædet”), og forhindre tomme butikker.
 Langeland kommune planlægger et projekt (Købstaden version 2.1), hvor indgår et byfornyelsesprogram, videre arbejde med Bystrædet, forbedring af gadearealer og passager og stiruter samt planlægning af bygningsfornyelse.
 Et blomstrende kunst- og kulturliv.
 Langelandsfestivalen.
 Rudkøbing er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde middelalderbyer.
 Mange ildsjæle, der arbejder for at bevare Rudkøbing, f.eks. har menighedsrådene på Langeland netop renoveret de gamle rådhus på Torvet og det gamle forsamlingssted Ørstedspavillionen er blevet renoveret med fondsmidler af en kreds af ildsjæle.
 Naturområdet Vejlen ligger lige op af hovedgaden.
 Havnen med store (urealiserede) potentialer ligger tæt ved hovedgaden.
 Badestrand og badeanstalt syd for havnen tæt ved bymidten.


Foto: Mange butikker står over for et snarligt generationsskifte/salg.


4. Svagheder

• Faldende folketal på Langeland og dermed faldende lokalt kundegrundlag for butikkerne i Rudkøbing.
• Turisterhvervet er i vidt omfang baseret på enkelmands- eller familievirksomheder, med begrænset samarbejde, og det vanskeliggør at øen realiserer sit potentiale for turisme.
• Mange butikker har en lav indtjening.
• Mange butikker står over for et snarligt generationsskifte/salg.
• Flyttemønstrene går generelt fra landdistrikterne mod bymæssige vækstcentre.
• Havnens potentiale er meget langt fra udnyttet, og af en række initiativer for at opgradere området omkring havnen er kun 2 (Renovering af Ørstedspavillonen og en ny Multibane), med mindre virkning på besøgstallet i byens butikker, hidtil blevet gennemført.
• Svært at låne til finansiering af nye initiativer, herunder butikker.
• Sommerhus- og campingplads turister bliver ikke tilstrækkeligt orienteret om oplevelserne i Rudkøbing.


Foto: Torvet med det gamle rådhus i baggrunden. I forgrunden præstegården.

Foto: Turistkontoret ligger på Torvet


5. Muligheder

 Potentialet for vækst i turisterhvervet realiseres.
 Markedsføre Rudkøbing som en alternativ indkøbsoplevelse - Fyn og Sjælland.
 Det turistmæssige og bosætnings potentiale i en udvikling af havnen og kysten syd for havnen, som er nemme at binde sammen med bymidten pga. den begrænsede afstand og eksisterende stier, realiseres.
 Rudkøbing by og Langeland er et attraktivt sted at bo for mange mennesker.


Foto: Kommunalbestyrelsen har valgt en strategi hvor dagligvarebutikkerne med tilhørende parkeringspladser ligger i et område lige nord for hovedgaden, og på den måde er dagligvarebutikkerne med til at tiltrække kunder til bymidtens detailhandelsbutikker.


6. Trusler

- Fortsat fald i antallet af jobs på Langeland.
- Problemer for virksomheder på Langeland med at skaffe specialiseret/højt uddannet arbejdskraft.
- Fortsat fald i folketallet på Langeland.
- Flere tomme butikker.
- Langelandsfestivalen stopper.
- Voksende e-handel.
- Reduceret anvendelse og fortsat forfald af havneområdet i Rudkøbing.



Også i Ringe har de problemer med tomme butikker, og diskuterer hvad de tomme butikker kan bruges til. Fra Fyns Amts Avis den 10. marts 2016.


Foto: Den ydre (østlige del) af Rudkøbings hovedstrøg: Østergade


7. Strategi
Projektet Købstaden version 2.0 er under implementering og inkluderer en opgradering af parkeringsarealerne i forbindelse med dagligvarebutikkerne og indsats mod tomme butikker. I det planlagte projekt Købstaden version 2.1 indgår udarbejdelse af et byfornyelsesprogram, videre arbejde med Bystrædet, forbedring af en række stier og byområder samt stiruter og planlægning af bygningsfornyelse.

Rudkøbing som indkøbsby skal styrkes yderligere ved at:
- En målrettet indsats for at tiltrække turisterne fra byens sommerhuse
- Fremme bosætningen i Rudkøbing og på Langeland.
- Styrke samarbejde mellem Kommunen, Handelsstandsforeningen og Turist- og Erhvervsforeningen om bosætning, turisme, handel og erhverv
- Lettere adgang til finansiering (Langelands Spare og Lånekasse: http://jansbaek.blogspot.dk/2015/11/langelands-spare-og-lanekasse.html)





8. Hvordan
Udvikling og markedsføring af Rudkøbing som indkøbsby for hele Fyn kan kun ske i et tæt samarbejde mellem Rudkøbing Handelstandsforening, Kommunen og Turist- og Erhvervsforeningen.

Det første trin i arbejdet med at udvikle Rudkøbing, som indkøbsbyen for hele Fyn, kan være at formulere succeskriterier for arbejdet.

I Langeland Kommunes ”Visionsplan for Rudkøbing bymidte” står der: ” I det videre arbejde skal der formuleres nærmere succeskriterier for bymidtens udvikling. Eksempelvis for butikkernes omsætning hen over året, antal tomme butikker, antal beboere i bymidten/byen/øen, antal aktive kunstnere, borgernes og turisternes tilfredshed med bymidten.”

Udvikling og markedsføring af Rudkøbing som indkøbsby for hele Fyn er en helt afgørende del af realiseringen af Visionsplanen for Rudkøbing bymidte.


Foto: En anden afmiddelalderbyens sidegader: Ramsherred



9. Referencer

i. Visionsplan for Rudkøbing bymidte - Langeland Kommune
ii. https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/aredegoerelsen.pdf
iii. http://www.oeboen.dk/ugeavisenoeboen/Kun-faa-tomme-butikker/artikel/2641691
iv. http://webatlas.cowi.webhouse.dk/langeland/atlas_pdf.html
v. http://www.ruha.dk/1-forside.html Rudkøbing Handelstandsforening


Foto: Østergade - Rudkøbings vigtigste indkøbsstrøg - forsætter som Torvet og ad Brogade til byens oprindelige anløbsbro og nu havn.

Forslaget til indsatsen for at få flere kunder i Rudkøbings butikker er en del af en strategi for en selvhjulpen udvikling af Langeland, se: http://langelandsstrategi.blogspot.dk/2015/12/vi-skal-hive-os-op-ved-haret-en.html

This page is powered by Blogger. Isn't yours?