Hilsen fra Jesper

Da Thor fandt ud af at Caroline Wozniacki spillede i finalen i i Fortis Championship her Luxembourg i Sportscenter Kockelscheuer hvor vi lige var cyklet forbi dagen før (½ times cykeltur fra lejligheden gennem marker og skove), blev vi enige om at cykle derud for at se kampen.

Desværre tabte Caroline Wozniacki finalen mod russeren Jelena Dementijeva 2-6, 6-4, 7-6 (7-4) men hun var meget meget tæt på at vinde i en meget spændende og omvekslende tenniskamp, så vi fik virkelig valuta for pengene.

Da vi så skulle hjem var det ved at blive mørkt, og det var næsten ikke til at finde vej det første stykke gennem skoven, hvor stien faldt i et med omgivelserne, fordi alt var dækket at nedfaldne blade. Men det lykkedes at finde vej, selv om vi var meget tæt på at vælge den forkerte afgrening af stien på et tidspunkt (man kan se overskriften for sig: To udsultede og afmagrede danskere fundet efter at have flakket rundt i skovene omkring Luxembourg i en uge).

Fredag aften kom Thor med flyet fra DK for at tilbringe weekenden med at udforske Luxembourg og omegn for så at tage videre til Paris mandag morgen.

Heldigvis var det strålende efterårsvejr både lørdag og søndag (selv om vejrudsigten sagde overskyet og regn).

Vi lejede en af bycyklerne fra det glimrende udlejnings system de har her i Luxembourg (tilsvarende findes i Paris og flere andre byer) til Thor, og tog den meget flotte og afvekslende tur rundt om byen, i alt ca. 45 km.

Når man kommer fra Warszawa til Wien falder den store forskel mellem de tidligere kommunistiske lande og de mere velorganiserede gamle EU lande virkeligt i øjnene.

I Wien er alt velholdt og trafikken glider, mens i Bukarest og Warszawa er det meste nedslidt og forfaldent, og trafikken består af en trafikprop der dækker hele byen, så man nærmest kun kommer frem i gå tempo når man kører med taxa frem og tilbage til lufthavnen.

I Wien var der en udstilling af militært isenkram, så jeg har lige inkluderet et billede af en Eurofighter.

Hotellet jeg boede på lå få hundrede meter fra det gamle bycentrum med alle de smule gamle huse.

Det er svært at forestille sig at nazierne næsten jævnede det hel med jorden efter opstanden i Warszawa, så det hel er genopbygget efter gamle tegninger og fotografier

Det har været en travl uge med workshops i miljøvurdering af større projekter for JASPERS ansatte i de lokale kontorer i Warszawa og Wien, henholdsvis tirsdag og torsdag.

Bankmænd rejser åbenbart på første klasse, samt bor på ”rigtige” hoteller for forretningsfolk og det gælder også bankansatte miljøeksperter. Så jeg har prøvet at rejse på denne måde for første gang, og det er noget mere behageligt end den sædvanlige turistklasse. Ikke mindst mere plads og mad på flyet.

Der blev heldigvis også lidt tid til sightseeing i Warszawa og Wien.

Så kom jeg igennem den første af de EIA 4 workshops.

Vi nåede mindre end halvdelen af de mange PowerPoint - slides og gruppearbejder som var på programmet, men til gengæld var der en del diskussion med de 5 task-managers for JASPERS projekterne her i Rumænien plus Bulgarien og de var meget åbne og interesserede i at prøve at finde ud af hvordan de kunne hjælpe ansøgerne med miljødelen af ansøgningerne (selv om de alle var ingeniører!).

Byen er gennemskåret af store boulevarder pakket med biler der bevæger sig frem i gå tempo, og masser af mennesker som har meget travlt. Der var også en demonstration i gang som du kan se af billederne. Men hvis man bevæger sig lidt ned af sidegaderne kommer man ind i en anden verden med gamle byhuse som stort set alle kræver noget vedligeholdelse, og hvor livet leves i et mere roligt tempo.

Det blev et meget kort ophold, og det var ikke meget jeg fik set af byen.

En enkelt tur til den gamle del af byen blev det til, desværre var det blevet mørkt foør jeg kom frem. Jeg fik også taget en del billeder, de fleste dog af en helt ny kæmpe-kirke bygget efter opløsningen af Sovjetunionen, men meget flot, fotogen og kraftigt belyst.

Det var mit indtryk fra diskussionerne med mine team-kolleger at der ikke er problemer med at rejse rundt i landet, og at krigen om Sydossetien kun har skabt ødelæggelse i dette område mens resten af Georgien ikke er berørt.

Så oprandt den store dag, som er min første i Georgien.

Jeg havde en uventet afslappende tur herned, selv om det var om natten jeg fløj. På begge ”ben” af turen (mellemlanding i München) var sædet ved siden af mig frit og det gør ligesom at det bliver meget mere behageligt.

Jeg er indlogeret i et lille familiehotel med hyggelige og velige mennesker, få hundrede meter fra projektkontoret.

Det er vejr som dansk sommer hernede, så det er noget andet end det vejr jeg forlod i DK.

P.t. er vi kun office manageren, Eka, projektlederen, Anatoly og jeg på kontoret så det er lidt tomt. Til gengæld har vi et meget imponerende møderum.