onsdag, december 26, 2007

 

Pirketur på Storebælt 22. december 2007




Pirketur på Storebælt 22. december 2007
Agnete og jeg har længe snakket om at tage ud at fiske sammen, men enten har vejret ikke været godt eller også har der været noget andet i vejen, så endelig tog vi os sammen den 22. december 2007.

Båden var helt fuld så der var andre der havde fået samme geniale ide, selv om det var bidende koldt.

Det var en god tur, og jeg fangede 8 flotte torsk. Agnete fangede en og de fleste fangede ikke noget, så jeg kan ikke klage.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.

 

Bulgarien 26. november til 1. december



Bulgarien 26. november til 1. december
Det blev en af mine sidste ture i Carl Bro regi. Da vi systematisk har tabt alle de tilbud jeg har været med til er der ikke mere at lave for mig, og jeg skal til at i gang med at finde noget nyt at lave – jeg er dog rimeligt optimistisk, bl.a. fordi jeg har nogle erfaringer som er meget efterspurgte på de CV’er, som skal til for at vinde EU og andre projekter på vandområdet. Men nu skal jeg til at overveje og undersøge hvad der er af muligheder.

Det bulgarske er samfund er ikke særligt velorganiseret og ret korrupt, men bulgarerne er gode til at nyde livet og feste – jeg vedhæfter nogle billeder fra den afsluttende fest som vores projekt afholdt for vores samarbejdspartner.

Ugen blev også brugt på at lave endnu et tilbud på en planlægningsopgave for indsatsen for et bedre vandmiljø finansieret af bulgarske midler – selvfølgelig uder et ekstremt tidspres. Det lykkedes også at få afleveret tilbuddet, men umiddelbart efter at vi havde afleveret tilbuddet blev udbuddet aflyst. Man kan ikke sige at vi har været forfulgt af heldet, men ifølge vores lokale samarbejdspartnere er det sådan noget som sker i Bulgarien.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?