Hilsen fra Jesper

Vlado og jeg havde talt om at den næste cykeltur skulle gå til Tbilisi Reservoir, en stor sø der er opdæmmet for at fungere som reservoir for vandforsyningen til byen – populært kaldet Tbilisi havet.

Søndag aften ringede Vlado og sagde at han var klar og så var det bare med at slå til. Mit russiske er meget dårligt, så jeg kan har svært spørge de lokale om vej, men det har Vlado helt styr på. Og alle vi spurgte var meget hjælpsomme. Det med at spørge om vej er ret kritisk fordi vi ikke havde noget kort!

Tbilisi ligger omgivet af bjerge og Tbilisi Reservoir ligger stik nord for hvor vi bor, så først gik det op ad bakke, som meget op ad når det er Tbilisi! Så kom vi til en slette med ruiner af bygninger fra sovjettiden og græssende får og kvægflokke med hyrder, et flot og ret specielt område.

Vejret var klart og der var nogle flotte udsigter over Kaukasus. Det eneste minus var at det var ret blæsende, så da vi skule cykle rund om søen var det i strid modvind. Blæste hvirvlede en masser støv op som var ret aggressivt over for øjnene, sikker på grund af en masse pollen.

Tilbageturen gik ned gennem byen, nogle steder skulle vi krydse hoved færdselsårerne, på samme vis som de lokale gør: Man går bare over, og så er det med at vise hvad man vil så bilerne lige kan nå at køre udenom. For at mestre denne øvelse kræver det vist at man er vokset op med det.