søndag, juli 12, 2009
Tbilisis botaniske have, 12. juli 2009






For at træne lidt til vandreturen i Kaukasus (Svaneti) om en uge gik jeg en fem timers tur i dag. Først den ”sædvanlige” indtil centrum. Fra de berømte svovlbade gik turen op gennem det gamle jødiske kvarter til en ny halvfærdig kirke der ligger med flot udsigt over byen. Turen gik videre på den bjergryg der grænser op Tbilisi botaniske have mod syd (mod nord grænser haven op til byens gamle befæstning). På bjergryggen gik jeg i en fyrreskov, med nogle flotte udsigter over botanisk have og byen. Fra bjergryggen fandt jeg en fin sti ned til botanisk have, og jeg gik gennem den smukke have (nyrestaureret efter at have ligget hen som en ruin indtil 2002/3) tilbage til byen.
Fra jeg forlod kirken til jeg kom til indgangen til botanisk have var jeg helt alene, selv om jeg kun var ca. 20 minutters gang fra byens centrum. Der er masser af mennesker der promenerer på hovedgaden, men åbenbart ingen der har lyst til en tur op i bjergene omkring byen. Der var godt nok også midt på dagen og drønvarmt, så de lokale overlader til tossede udlændinge og kravle rundt i bakkerne omkring byen.