Hilsen fra Jesper

På vejen tilbage til Tbilisi spottede Vlado en bjørn et lillebitte bur, som var stillet op ud for en restaurant (selv om bjørne er på den Georgiske rød liste over beskyttede arter, men det bliver tilsyneladende ikke taget så tungt!). Bjørnen optrådte med at drikke et eller andet (måske saft) af plastikflasker som blev rakt frem af de besøgende.

Da vi nu var midt i vinområdet ville vi gerne købe noget lokalt hjemmebrygget vin. Så vi gjorde en lille afstikker til en lokal landsby hvor vi spottede en gammel mand der var i gang med at transportere brænde hjem med sit æsel. Vi (dvs. Dima) spurgte ham hvor vi kunne købe vin og han sagde at vi kunne købe noget af ham. Vi blev inviteret indenfor i hans hus så vi kunne smage på vinen. Der blev også budt på ost og brød for vi kunne ikke købe vin uden at blive beværtet. Den gamle mand på 86 levede sammen med sin kone på 78 i deres velholdte hus uden nogen form for hjælp, så det må meget sund vin de laver. Jeg fik 10 liter med mig hjem, som vil holde mig sund i lang tid! Børnene var så vidt vi kunne forstå i Tbilisi og de to gamle måtte klare sig i deres lille velholdte hus uden drikkevand (de klarede sig med regnvand). Da vi havde socialiseret en tid blev æslet der stod i indhegningen udenfor utålmodigt, og sparkede på døren ind til gårdspladsen. Det blev også lukket ind så det kunne deltage i selskabeligheden. De to gamle fortalte at de var vældig glade for de penge for deres vin fordi de skulle til bryllup næste dag og så kunne de give lidt penge til brudeparret, således som traditionen er. Det var åbenbart ikke hver dag de fik penge mellem hænderne.