tirsdag, december 11, 2018

 

Vandring fra Lindelse til Rudkøbing, den 28. november 2018



Lindelse Kirke - vandreturens startpunkt

Siloerne ved den tidligere Langelands Lucerne-Industri

Klæsøvej

Hus ved Klæsøvej

Sjaggere i træ ved Klæsøvej

Får ved Klæsøvej

Klæsøvej ender i Lindelse Nor

Jollehavnen for enden af Klæsøvej

Henninge Nor dæmningen

Udsigt over Henninge Nor fra dæmningen

Det tidligere transformatorhus ved Henninge Nor pumpestationen

Knopsvaner i Møllebugt

Sangsvaner

Fårevejle Gods

Fårevejle Gods

Horsehave

Kragholm

Udsigt til Langelandsbroen fra Øhavsstien ved Brundgård

tirsdag, november 27, 2018

 

Vandring fra Ristinge til Lindelse, 26. november 2018

Stien fra Ristinge havn mod øst

Svinefarm

Udsigt mod Ristinge Havn

Udsigt mod Ærø, Marstal

Kysten nord for Ristinge

Udsigt ud over Smålandshavet

Vater/Vestergård mose

Udsigt mod gård

Smuk gammel gård

Udsigt mod Ærø med måger og et par rådyr

Transformatortårnet er blevet til kunsttårn

Kunst i kunsttårnet

Kædeby Kirke

Landskab ved Bogø

Stendysse på Bogø

Afvandingsgrøft i den afvandede, sydlige del af Lindelse Nor

Det store lindetræ ved vejsvinget på Bogø

Udsigt fra vejen på Bogø mod Lindø i Lindelse Nor

Udsigt fra vejen på Bogø mod Langø i Lindelse Nor

Blishøns i vigen ved Bogø

På vej ind mod Lindelse

Lindelse Kirke

torsdag, november 08, 2018

 

Langeland: En vandretur fra Botofte Strandvej til Spodsbjerg (10 km)

Etape 10 bringer dig tilbage på Øhavsstien, den 220 kilometer lange vandresti hele vejen omkring Det Sydfynske Øhav.

Tranekær Fyr er et imponerende anlæg, men det er ikke længere i drift og er nu i privat eje.

Du går bl.a. langs Stengade Skov, hvor spanske lejesoldater vendte kanonen den gale vej under Englandskrigene og blev sendt hjem igen. Lidt længere mod syd – og på et helt andet tidspunkt – sad Adam Oehlenschläger efter sigende og lod sig inspirere til den danske nationalsang under et af skovens flotte bøgetræer.

Praktisk at vide om Etape 10: Botofte Strandvej til Spodsbjerg:
OVERNATNING:
Spodsbjerg (2 campingpladser)
PARKERING: Du kan parkere ved alle etapers start- og slutpunkt.
INDKØB: Tullebølle. Spodsbjerg
SPISESTEDER: Tranekær. Tullebølle. Spodsbjerg

Beskrivelse og kort er udarbejdet af Jesper Ansbæk og Jette Purup, Rudkøbing. Rettelser og forslag til forbedringer må meget gerne sendes til jansbaek@gmail.com eller purup@tdcadsl.dk.

Fotos er taget den 10. april 2018, hvor der ikke er angivet andet.


Foto: Oehlenschlägers bøg. ” Det er et yndigt land – det står med brede bøge nær salten østerstrand” Foto fra den 3, november 2018

LANGELAND RUNDT – er en vandretur langs kyster på 139 km. Vi har opdelt vandreturen i 10 etaper a 10-19 km
De 10 etaper:
1 Spodsbjerg-Østerskov 19 km
2 Østerskov-Bagenkop 15 km
3 Bagenkop-Ristinge 15 km
4 Ristinge-Klæsø Havn 14 km
5 Klæsø Havn-Rudkøbing 14 km
6 Rudkøbing-Korsebølle 12 km
7 Korsebølle-Lohals 17 km
8 Lohals-Snøde Strandvej 13 km
9 Snøde Strandvej-Botofte 10 km
10 Botofte-Spodsbjerg 10 km

Du kan læse om alle 10 etaper på Langelands Turistbureaus hjemmeside: https://www.langeland.dk/en-fodtur-langeland-rundt-langs-kysten-gdk1101770

KYST og GEOLOGI: Flade sandstrande, rullesten, større sten. Hatbakker. Klinter. Nor. Kystnære skove.
FUGLELIV: Havørne. Gæs. Ænder. Vadefugle. Fugletræk forår og efterår. Medbring kikkert.
KULTUR: Havnebyer, jollehavne, slæbesteder. Fyrtårne. Pumpehuse, dæmninger, diger. Godser. Sommerhuskolonier. Mindesten.

PARKERING Du kan parkere ved alle etapers start- og slutpunkt.

Kort

Her er kortet over etape 10. Tallene på kortet, refererer til den beskrivelse der følger med de efterfølgende billeder.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvor du kan færdes i naturen kan du læse om reglerne her: http://mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen


Foto: Det offentlige toilet ved p-pladsen for enden af Botofte Strandvej, hvor etape 10 starter.

85. Botofte Strandvej. Etape 10 begynder for enden af Botofte Strandvej, hvor der er p-plads og et offentligt toilet. Følg Botofte Strandvej ca. 1 km mod vest, derefter Gammel Skolevej 600-700 meter mod syd – du går langs kanten af den smukke og fuglerige Botofte Skovmose – og tag så Bukkeskovvej tilbage til kysten og Tranekær Fyr.
Alternativt kan du følge kysten fra enden af Botofte Strandvej til Tranekær Fyr.


Foto: Der blæste en stiv kuling fra øst den 10. april 2018, så det var en frisk vandreoplevelse.

Foto: Kysten lige nord for Tranekær Fyr.

Foto: Udsigt fra nord mod Tranekær Fyr

86. Tranekær Fyr er ikke længere i drift. Det blev etableret i 1858, og det nuværende 9 meter høje fyrtårn kom til i 1897. Men den 30. november 1977 var det i aktion for sidste gang, og det er nu i privat eje og smukt restaureret.

Foto: Tranekær Fyr fra syd.

Offentligheden har ingen adgang til det fine anlæg med flere boliger, så forsøg at følge kysten øst om fyret. Efter en tur ind i landet kommer du tilbage til en p-plads lige ved indkørslen til fyret.


Foto: Kysten lige syd for Tranekær Fyr

Foto: Et fint, lille pumpehus syd for Tranekær Fyr

Foto: Et par forfaldne garnhytter for enden af Byskovvej.

Foto: På dette sted møder du Øhavsstien, som kommer fra vest – fra Tranekær.

87. Ind på Øhavsstien.
På dette sted møder du Øhavsstien, som kommer fra vest – fra Tranekær. Den er tydeligt markeret, og du følger den resten af vejen til Spodsbjerg.


Foto: Efter at være kommer fra vest – fra Tranekær, fortsætter Øhavsstien mod syd - mod Spodsbjerg.

Foto: Øhavsstien ved Bammeskov

Foto: Kuling fra øst. I baggrunden Stengade Skov.

Foto: Øhavsstien lige før Stengade Skov.

Foto: Stengade Skanse.

88. Skansen. I Stengade Skov er ”Skansen” markeret med et skilt ved stranden. Den blev bygget som en del af Danmarks forsvar efter slaget på Rheden i 1801, formålet var at forhindre engelsk landgang. Hele historien om Stengade Skanse fortælles på en planche på stedet, og den omfatter bl.a. søhelten Peder Willemoes og 9.000 spanske lejesoldater, som skulle hjælpe danskerne, men viste sig troløse og blev sendt hjem igen.

I Stengade Skov slår Øhavsstien et slag væk fra kysten ind i skoven, men du kan sagtens fortsætte din vandring på stranden.

Foto: Stengade Skov. I midten, ved borde-bænkesættet, hænger grenene fra Oehlenschlägers bøg ud over stranden.

Foto: Oehlenschlägers bøg. ” Det er et yndigt land – det står med brede bøge nær salten østerstrand” Foto fra den 3, november 2018

89. Oehlenschlägers bøg. Myten fortæller, at digteren Adam Oehlenschläger blev inspireret til at skrive Danmarks nationalsang - Det er et yndigt land – under dette smukke, gamle bøgetræ. Sandt er i det i hvert fald, at bøgen er bred og står ”nær salten Østerstrand...”, som det hedder i sangen.
Følg Øhavsstien videre gennem skoven og forbi en enkelt række meget velbeliggende sommerhuse på Stengade Strandvej. Hvor vejen drejer ind i landet: Følg Øhavsstien sydpå langs kysten.


Foto: En gammel garnhytte?

90. En sort hytte. Mellem Stengade Skov og sommerhusområdet Løkkeby ligger et fint, lille stråtækt hus – måske en gammel garnhytte?


Foto: Øhavsstien lige før Spodsbjerg. Færgen er i havn.

Foto: Et gammelt bådskur en Kaffeplet med offentligt toilet og et bordbænkesæt.

91. Kaffeplet. Lige syd for sommerhusområdet Løkkeby ligger ved et gammelt bådskur en Kaffeplet med offentligt toilet og et bordbænkesæt. Her fortælles endnu engang historien om de spanske lejesoldater, som Napoleon sendte Danmark til undsætning under Englandskrigene. Det var dem, der endte med at ville overgive sig til fjenden og blev sendt retur til Spanien.


Foto: Færgen fra Spodsbjerg til Tårs (foto fra den 9. september 2017)

92. Spodsbjerg Færgehavn. Sidste etape - etape 10 – på fodturen Langeland Rundt ved Spodsbjerg Færgehavn, hvor den begyndte. Cirklen er sluttet. Færgen sejler til Lolland, som også er en smuk ø at vandre på…


This page is powered by Blogger. Isn't yours?