fredag, marts 05, 2010
Hos frisøren, 4. marts 2010






Da tiden oprandt for min næste klipning fik jeg Vlado til at tage billeder fra denne store begivenhed.
Min Azeri frisør har indrettet sin lille geschæft i et hjørne af et hyggeligt reparationsskrædderi hvor skrædderne (som alle ser ud til at de er langt over pensionsalderen) hygger sig gevaldigt med hinanden, samtidig med at butikken ser ud til fungerer som mødested og varmestue for de lokale. Udstyret som frisøren bruger stammer (som også ser ud til at symaskinerne gør) fra en fjern kommunistiske fortid og er sikkert lige så gammelt som butikken. Vlado siger at hans bedstemor havde den samme transformer som den sorte tingest på billedet.
Den fine vimpel med Lenin er en anerkendelse fra kommunist tiden til reparations skrædderiets om bedste produktionskollektiv i Tbilisi. Den blev behørigt støvet af før vi fik lov at tage et billede.
I værkstedet arbejder både georgiere, armeniere og azeri. I en periode hvor den etniske sammensætning ensrettes her som i det tidligere Jugoslavien i (Armenien har f.eks. har opnået næsten 100 % dominans af armenier), varmer det at der findes en lille lomme af mellemfolkeligt samarbejde og forståelse. Måske har menneskeheden en fremtid trods alt!