søndag, juni 20, 2010
Fra Shatili til Mutso, 12. juni 2010

Shatili ligger in en del af Kaukasus kaldet Khevsureti, tæt ved grænsen til Tjetjenien. Landsbyen ligger i den kløft der er dannet af Arghuni floden. Landsbyen bestod oprindelig af en befæstning af middelalderlig huse bygget som befæstningstårne. De ca. 60 tårne ligger tæt sammen så de kan fungere som en samlet befæstning.

Sovjet styret flyttede indbyggerne i Shatili blev sammen med resten af befolkningen i Khevsureti til lavlandet i begyndelsen af 1950’erne. Det fantastiske borgkompleks i det lige så imponerende landskab har været brugt som kulisse for en række georgiske film om livet i Kaukasus.

Shatili ligger tæt ved grænsen til Tjetjenien. Landsbyen ligger i den kløft der er dannet af Arghuni floden i et imponerende landskab.

Ved vejen lå der en klynge med flere små stenhuse, som vi udforskede nærmere

Der lå en masse knogler i husene. Senere fik vi at vide af vores værtinde at det var gravpladser, der blev brugt under en koppeepidemi. Hun sagde at beboerne i landsbyen blev syge under epidemien, gik de herned for at dø så de ikke smittede de andre i landsbyen. En af hendes forfædre lå begravet her.

Floden vi gik langs vekslede strækninger med stort fald og mere rolige strækninger


Der boede nogle få familier langs vejen

Det var en dejlig tur i flot solskin, og vi havde selskab hele vejen af en lokal meget venlig hund. Her holder Vlado og hunden et lille hvil mens de venter på mig som var sakket lidt bagud

Et par tårne fra Mutso borgkomplekset


Mutso borgkomplekset

Udsigt fra Mutso borgkomplekset

Der var masser af sommerfugle på vejen som samlede mineraler

Det var en varm dag så ind i mellem tog "vores" hund sig et kølende bad i floden
Næste dag gik vi fra Shatili videre langs hjulsporet ned mod grænsen til vi mødte en grænsepost og derefter op langs et tilløb til floden til Mutso, som ligger ca. 13. kilometer fra Shatili. Mutso er endnu et forladt borgkompleks, og der boede kun en enkelt familie ved foden af komplekset.
Det var en dejlig tur i flot solskin, og vi havde selskab hele vejen af en lokal meget venlig hund. Mine ben var godt brugte da vi nåede tilbage.